Sidste nat med kliken: Optakt til VM i fodbold for kvinder 2023 i Australien og New Zealand
Af Nicklas Degn - 10. juli 2023
Foto: Nelson Ndongala (via Unsplash).
Det kommende VM bliver med garanti det største hidtil. Nye talenter står på spring, og så markerer slutrunden det formentlig sidste verdensmesterskab for en sjælden set bugnende liste af ikoner som Marta, Sinclair, Rapinoe og måske endda Alex Morgan. Her er din udførlige guide til VM i fodbold for kvinder 2023 i Australien og New Zealand fra den 20. juli til den 20. august.
Det er altid større og bedre, hvis man følger verdensforbundet FIFA’s retorik, men denne gang er der noget om snakken.
Det forestående VM i fodbold for kvinder i Australien og New Zealand havde med en million solgte billetter en måned inden kickoff allerede kurs mod at blive det mest besøgte VM for kvinder nogensinde.
Hvad tallet ender på, må vi vente med at se, men noget, der længe har været sikkert, er, at der kommer til at være mere på spil end nogensinde før. Bogstaveligt talt. Den seneste håndfuld installationer af slutrunden har fra gang til gang budt på en fordobling af præmiepuljen, men denne gang er stigningen astronomisk. Præmiepuljen gik fra $15 mio. i 2015 til $30 mio. i 2019. I år næsten firedobles den så til $110 mio. Og for første gang giver FIFA individuelle præstationsbonusser til spillerne, så det ikke længere er op til forbundene om spillerne overhovedet skal præmieres baseret på præstationer ved slutrunden. Ikke at det helt har fjernet slagsmål og utilfredshed over forbundenes tilgang, men mere om det senere.
For det her er en grundig gennemgang af det VM, der begynder den 20. juli med deltagelse af 32 hold. Også en ny rekord, for det er en stigning fra de seneste 24 hold, der konkurrerede i Frankrig i 2019, hvor USA kom ud på toppen, hvilket de er tippet til at gøre igen denne gang. Men favoritværdigheden er smal og konkurrencen sjældent set stor. Havde det ikke været for skader var Europamestrene fra England formentlig favoritter. Men se så lige alle de gode spillere hos Tyskland! Frankrig og Spanien har en rygrad i henholdsvis Lyon og Barcelona. Ja, selv Australien kan drive det vidt på hjemmebane. Rigtig meget har artet sig for at kunne gøre det her VM til en (foreløbigt på papiret) meget seværdig, spændende og underholdende affære.
Så lad os hoppe ud i det. Med 10 dage tilbage kender vi selvfølgelig alle 32 hold, de otte grupper og efterhånden også samtlige navne på spillerne, der er blevet udtaget. Her er en fyldig gennemgang af det meste. God slutrunde!
Gruppe A
New Zealand
Norge
Filippinerne
Schweiz
Favorit: Norge
Stjernespilleren: Ada Hegerberg (Norge)
Værterne fra New Zealand åbner ballet hjemme i Auckland mod 1995-verdensmestrene fra Norge, der kommer fra en skuffende indsats ved EM, men med en positiv stemning om kvindefodboldens udvikling i landet. Den tidligere landsholdskæmpe Lise Klaveness er blevet forbundspræsident og har skabt krøller i jakkesættene rundt omkring hos fodboldens store mænd. Hendes udnævnelse i marts 2022 banede vejen for et comeback til Ada Hegerberg, verdens bedste fodboldspiller i 2018, der i 2017 droppede landsholdet. Hun var utilfreds med, at det norske fodboldforbund ifølge Hegerberg ikke ville gøre nok for kvindefodbolden i landet. Hegerberg, der fylder 28 år i dag, den 10. juli, gjorde comeback i april sidste år. Måneden efter, at Lise Klaveness havde sat sig i forbundsstolen.
Hegerberg har været hårdt plaget af skader de seneste år, men hendes indløb til VM har været fornuftigt og hun ankommer til slutrunden som en af VM’s største stjerner, samt til en gruppe, hvor Norge er klare favoritter, men hvor det kan blive tricky. Schweiz har mange spillere på pæne adresser og en fin, homogen trup, ført an af Barcelonas Ana-Maria Crnogorcevic, der kan spille alt fra højreback til angriber, og Arsenal-midtbanespilleren Lia Wälti. Norge har størst kvalitet med spillere som Caroline Graham Hansen til at yde verdensklasse-support til Hegerberg, men niveau-gabet ned til Schweiz er faktisk ikke stort. Det samme kan så igen siges om New Zealand, der ikke bør undervurderes, og som er et godt eksempel på den samlede mængde kvalitet, der er til stede ved det her VM.
Schweiz-stjernen Ana-Maria Crnogorcevic (med ryggen til i nummer syv) i aktion for sin tidligere klub Portland Thorns i USA. Foto: Jeffrey F. Lin (via Unsplash).
Sidste hold i gruppen er Fillippinerne, der til gengæld er et af de hold, der nyder godt af, at slutrunden af udvidet til 32 hold. Landet vurderes sammen med Panama som det svageste hold af alle, og består af en håndfuld hjemlige spillere, foruden en stamme spredt ud over store dele af verden, der oprindeligt er følt andetsteds, men repræsenterer Filippinerne på grund af rødder i landet.
Den helt store historie i gruppen er dog New Zealands rutinerede forsvarsspiller Rebekah Stott. I 2021 blev hun diagnosticeret med den sjældne sygdom Hodgkin’s lymphona, der sendte hende i koma. Hun kom tilbage til livet og har til UEFA’s hjemmeside sagt, at slutrunden i New Zealand og Australien var en stor motivation, mens hun lå og kæmpede for livet. Da hun blev syg spillede hun i Brighton, mens hun i slutningen af 2021 gjorde sit comeback i den australske liga. Her gjorde hun det så godt, at hun hurtigt kom tilbage på landsholdet og siden fik et skifte tilbage til Brighton i den nu meget forstærkede Women’s Super League, hvor hun har spillet en håndfuld kampe op til sæsonafslutningen. Og nu skal Stott spille VM i hjemlandet.
Gruppe B
Australien
Irland
Nigeria
Canada
Favorit: Australien
Stjernespilleren: Sam Kerr (Australien)
Det andet værtsland fra Australien er et oplagt bud på en VM-outsider. Der er en håndfuld lande (USA, England, Spanien, Tyskland og Frankrig), der med mængden af stjernespillere og som hjemsted for de stærkeste ligaer i verden, er i en favoritkategori for sig, men lige uden for finder vi Australien, der selvfølgelig er ført an af en af verdens absolut bedste angribere, Sam Kerr.
The Matildas er dog så meget mere, hvilket er naturligt, når man er udråbt til den sjettestørste favorit til det største verdensmesterskab hidtil. Det åbenbarer sig også ret hurtigt, når man kigger ned over truplisten og bliver mødt med klubber som Lyon, Arsenal, Chelsea og Manchester City. Truppen er spækket med kvalitet i alle kæder, og er den klare favorit til at tage billetten videre fra gruppen. Sammen med Canada, der også er værd at notere ned på blokken, for de er et stort fodboldland, når det kommer til kvindefodbold. De er olympiske mestre, men kommer til VM efter et forår, hvor en fejde med forbundet over ligeløn har fyldt en masse. Noget, der går igen ved flere store nationer inden det kommende VM, hvilket vi vender tilbage til.
Canadas landshold protesterede i forbindelse med en landskamp i februar over forringede vilkår, hvilket pressede det canadiske fodboldforbund ud i at tilbyde en aftale med ligeløn for mænd og kvinder tilbage i marts. Det er uvist, hvor den sag er landet, og om tilbuddet er endegyldigt accepteret, så Canada risikerer at gå ind til slutrunden med det i baghovedet. Men de har en masse erfaring at læne sig op ad, hvis det skulle gå helt galt. Naturligvis symboliseret ved talismanen, den 40-årige Christine Sinclair, der er en institution i ikke blot Canada, men verdensfodbolden. Slutrunden bliver hendes sjette VM, og hun ankommer igen-igen som en spillemæssig profil. Hun er fortsat fast inventar i startopstillingen hos Portland Thorns i den stærke amerikanske liga.
Stadium Australia i Sydney, hvor VM-finalen skal spilles den 20. august. Foto: Fred Rivett (via Unsplash).
Igen har vi to favoritter til at avancere, men så heller ikke mere. Det vil kun være artige overraskelser, hvis ikke Australien og Canada går videre. Også Nigeria har en 40-årig erfaren snart seksdobbelt VM-spiller at læne sig op ad i Onome Ebi, mens Asisat Oshoala er den store profil. Afrikas vel nok bedste spiller og en af verdens bedste niere er på femte år den mest pålidelige målscorer på Europas vel nok bedste klubhold, FC Barcelona.
Samme star quality kan de ikke mønstre hos Irland, der er med ved VM for første gang. De er dog også fyldt med kvalitet, der er godt spredt ud over hele holdet, ført an af den alsidige Arsenal-spiller Katie McCabe.
Irland kommer dog til slutrunden med en tung skygge hængende over for sig, for landstræner Vera Pauw blev i sidste uge anklaget for at have stået for et intimiderende regime i sin tid som træner i amerikanske Houston Dash i 2018. Pauw selv afviser alle anklager, men det fylder en del i forberedelserne 10 dage før VM, og på den seneste pressekonference måtte både Pauw og anfører McCabe forholde sig til anklagerne, der er frembragt i The Athletic.
Costa Rica er gruppens miniput og vurderes som et af slutrundens svageste hold. De gjorde dog nogenlunde figur som debutanter i deres hidtil eneste slutrunde i 2015, men skal som dengang prise sig lykkelige, hvis det overhovedet skal blive til point.
Gruppe C
Spanien
Costa Rica
Zambia
Japan
Favorit: Spanien
Stjernespilleren: Alexia Putellas (Spanien)
Med gruppe C kommer vi også til den førte større VM-favorit i Spanien. Dog også et landshold, der kommer til VM med en skygge over sig, om end en skygge, der har været påklistret i en rum tid efterhånden.
Også her handler det om landstræneren, der dog – modsat hos Irland – ikke får nogen udstrakte hænder fra sine spillere. Jorge Vilda har stået i spidsen for landsholdet siden 2015 og var inden da U19- og U17-landstræner, men han bliver ikke båret til sin plads på sidelinjen. Vilda har længe været på kant med en del af de allerstørste spanske profiler, hvor af flere af dem til hverdag spiller noget af verdens smukkeste fodbold i FC Barcelona. Stridens oprindelse er svær at gøre konkret, men sikkert er det, at der tegnes at billede af Vilda som egenrådig og magtfuld, og at der i kritikken ofte nikkes mod hans far, Angel Vilda, der i over 12 år har været chef for hele kvindefodbolden i det spanske fodboldforbund.
Striden mellem Vilda og landsholdsspillerne er det seneste år nået helt derud, at 15 spillere har været forvist fra landsholdet. ”De 15”, som de er blevet omtalt, når historien er turneret i medierne. De inkluderede verdens for tiden klart bedste fodboldspiller, Barcelona-stjernen Alexia Putellas. Vilda og spillerne har nået en eller anden for kompromis op til VM, og hovedparten af de 15 spillere er derfor en del af den VM-trup, der nu er i New Zealand, men det er ikke samtlige 15. VM bliver således uden af en verdens bedste forsvarsspillere, María ”Mapi” León, ligeledes fra Barcelona. Igen vides det endnu ikke helt præcist, hvad kompromisset og dermed den fortsatte strid består i, men meldingerne er, at indlemmelsen af de fleste af de 15 snarere er et nødvendighedens onde end en reel forbrødring.
Det er formentlig den usikkerhed (og dens længere forhistorie), der gør, at Spanien ikke er VM-favoritten over dem alle, men må se sig overgået i forventningerne af USA og England, for i samlet kvalitet og med det faktum, at de har en kerne fra det mest sammenspillede og velpolerede hold i europæisk fodbold, Barcelona, har Spanien potentialet til at være verdens bedste landshold. Men sådan noget kræver ofte harmoni. Den eksisterer formentlig inden for kridtstregerne, men en træner er også en del af et fodboldhold.
Derudover har spanierne ikke gjort det nemmere for sig selv efter ankomsten til New Zealand. De har fået kritik for at håne den lokale kultur, da en gruppe spillere på en video på de sociale medier forsøger at efterligne en Māori haka med lidet flatterende succes.
Også hos Zambia i gruppe C er der fokus på træneren om end af andre årsager. 12 dage inden VM udkom The Guardian med en artikel, der fortæller, at Zambia-landstræner Bruce Mwape undersøges for seksuelle overgreb i en sag, der er startet hos landets fodboldforbund, men overdraget til FIFA og også inkluderer landstræneren for U17-landsholdet. Hverken det zambiske fodboldforbund eller Mwape vil kommentere sagen overfor The Guardian, så det er uvist, hvor den ligger, men efter alt at dømme, er Mwape på sidelinjen for Zambia.
Sagen kom frem på det, der ellers skulle have været en festdag for Zambia. Landsholdet leverede i den sidste testkamp inden VM en regulær sensation af den slags, så selv de største ord bliver for små. Zambia vandt 3-2 over Tyskland i en sjældent set medrivende træningskamp, hvor Zambias største stjerne, Barbra Banda både stjal showet i selve kampen og lukkede den med det allerede historiske mål til 3-2 i mere end 10 minutters tillægstid. Det er Zambias første VM, og de vurderes til nogenlunde samme styrkeforhold som Nigeria, hvilket betyder, at de sagtens kan spille en rolle i gruppen, selvom Spanien sammen med Japan er de to hidtil største kombinerede favoritter til gruppeavancement, vi har med at gøre.
Japan er et landshold, vi nemt kan komme til at undervurdere her i Europa, men landet klemmer sig faktisk ind i top-10 over VM-favoritter. Den hjemlige liga er ganske stærk og er således pænt repræsenteret i truppen, lige som Europas vel nok stærkeste liga, den engelske Women’s Super League, er det. Holdet er sammentømret, har en god alder med størstedelen af holdet mellem 23 og 27 år og ledes af træner Futoshi Ikeda, der blev landstræner i 2021 og kender talentmassen, da han forud for jobbet tilbragte fem år som både U20- og U17-landstræner. Ligesom resten af holdet er Ikeda pinefuldt bevist om Japans rige fodboldhistorie på kvindesiden – de blev verdensmestre i 2011 som det hidtil eneste ikke-vestlige land.
Gruppe D
England
Danmark
Kina
Haiti
Favorit: England
Stjernespilleren: Lucy Bronze (England)
Danmark bliver testet fra første fløjt, for åbningskampen mod Kina bliver samtidig en regulær nøglekamp. Danmark indfinder sig nemlig i et sweet spot, hvor Haiti skal klares uden problemer, men hvor England højst sandsynligt er for stor en mundfuld. Det efterlader kampen mod Kina som vital, og det kan være svært at vide, hvad man skal forvente, for selvom Danmark vurderes bedre end Kina, så er det ikke med længder – og mere centralt er det, at Kinas trup for flere måneder siden blev hevet ud af den hjemlige liga og gik på træningslejr, så det er så godt som umuligt at kunne mønstre et nogenlunde aktuelt og tilstrækkeligt informationsniveau om holdet. Udover, at man kender de erfarne kræfter som Wang Shanshan og den offensive kvalitet i Tang Jiali, der fik sit gennembrud ved VM 2015 og siden da har været kortvarigt i Europa.
Danmark er til sit første VM i 16 år, og det bliver således også det første for Pernille Harder, der naturligvis er omdrejningspunktet. Danmark imponerede hverken ved EM eller for så vidt i den afsluttende test mod Spanien i sidste uge, men det er, som om der er mere i det nuværende danske landshold og den talentmasse, truppen består af, og som bliver Lars Søndergaards sidste mulighed for at forløse. Selvom det vil være en artig overraskelse, hvis Danmark spiller en større rolle vil VM, kan vi dog også snildt lægge det i kassen med skuffelser, hvis gruppespillet bliver endestationen.
Foruden Harder, der er blevet en skadesplaget tid kvit og fået fremtiden på plads i Bayern München, kommer truppen i fin form og med pæne adresser på CV’erne. Om end der er påfaldende mange, der her med 10 dage til VM endnu ikke ved, hvor de skal spille i den kommende sæson. Angrebshåbet Signe Bruun er først i dag blevet præsenteret i Real Madrid, mens vi fortsat ikke kender de kommende arbejdsgivere for den pålidelige midtbanemotor Sofie Junge, Rikke Sevecke, der er fast i midterforsvaret, og en anden formodet starter, Nicoline Sørensen, der har brændt banen af i Everton i foråret efter næsten to år med skader.
Spillerne forsikrer dog, at det er VM, der fylder i hovederne, og der er da også god grund til at være spændt på at se Harder endelig udfolde sig på den største scene, samt se noget af det fineste talent samme sted i form af 21-årige Josefine Hasbo og særligt kæmpetalentet Kathrine Kühl på 19 år, der endnu har til gode at møde et loft, hun ikke er brudt igennem.
Når det er sagt, så er det hos England, at kvaliteten og stjernerne er i gruppen. Europamestrene skal gå smertefrit gennem puljen og er de næststørste favoritter til at stå med VM-trofæet. Kun skader til nogle af verdens absolut bedste fodboldspillere i nærmest alle kæder, Leah Williamson, Fran Kirby og Beth Mead, forhindrer dem i at være de største favoritter.
England kommer med en forventning og en opbakning hjemmefra, som få andre lande kan matche. Kvindefodbolden er i rivende udvikling mange steder i verden, men få med så hastig en topfart som England. Der var meldinger om 3000 tilskuere til den seneste træningssession i Australien. Landstræner Sarina Wiegman har verdensklasse at råde over i alle kæder, hun er selv en glimrende taktiker, god til mandskabspleje, og muligheden for at se et stærkt sammenspillet England er bestemt til stede. Det er svært at udpege en stjerne over alle andre, og samtidig er spillerne fordelt over mange af de hjemlige klubber, så risikoen for klub-kliker bør ikke være til stede. De tre spillere, der ikke spiller i den stærke engelske Women’s Super League, er på de absolut største adresser udenlands: Lucy Bronze og Keira Walsh i Barcelona og Georgia Stanway i Bayern München.
Dog er ikke alt fryd og gammen i den engelske lejr. Kort inden afrejse fik truppen nemlig at vide, at de ikke får individuelle præstationsbonusser af det engelske fodboldforbund, FA, der mener, at den nye struktur der nu kommer fra FIFA er rigeligt. Den melding er blevet modtaget med skuffelse fra spillerne.
Ligeledes kan England næsten kun skuffe på banen – hvis ikke fordi et verdensmesterskab vil være den ultimative kulmination.
Gruppe E
USA
Vietnam
Holland
Portugal
Favorit: USA
Stjernespilleren: Alex Morgan (USA)
Og så til de største favoritter. USA er et kapitel for sig i kvindefodboldens historie og ordet institution gør sig ikke længere ordentligt gældende. De har vundet de seneste to verdensmesterskaber, har vundet halvdelen af samtlige otte verdensmesterskaber, der er spillet for kvinder, og der bliver fortsat investeret i kvindefodbolden i landet. USA har derfor stadig en af verdens stærkeste liga, om end det efterhånden bliver svært at sammenligne, nu hvor Europa endelig er kommet efter det på lidt bredere skala.
Hele truppen spiller i den hjemlige liga på nær Lindsey Horan, der lige har forlænget i Lyon. Svageste position på papiret må nærmest være træner Vlatko Andonovski, der efter verdensmesterskabet i 2019 tog over efter Jill Ellis, der nu er præsident i NWSL-klubben San Diego Wave. Inden da var Andonovski træner for stjerner som Megan Rapinoe i det nuværende OL Reign, men dette bliver hans hidtil største test som træner.
Netop Rapinoe bliver på sin vis igen et symbol på det amerikanske landshold, om end anderledes end tilbage i 2019, hvor hende og Alex Morgan stjal showet. Måske det bliver de to ikoners sidste slutrunde. Det bliver i hvert fald 38-årige Rapinoes sidste. Hun meddelte for blot to dage siden, at hun stopper karrieren ved årsskiftet. Rapinoe har været plaget af skader det seneste år, og 2019-slutrundens bedste spiller (der også skaffede hende en Ballon d’Or) er denne gang med på et af de ydre mandater. Det er hun selv indforstået med, og Rapinoe er klar til at byde sig til, når der er brug for en erfaren indskifter i anden halvleg.
Alex Morgan derimod er still going strong og ligner en lige så sikker starter som dengang i 2019. Hendes niveau er fortsat så højt, at man helt glemmer, at hun tog et år ud af kalenderen mellem 2019 og 2020 for at føde sin datter. Hun vendte tilbage med et kort ophold i Tottenham i England, der sammen med hendes 2017 i Lyon har bevist, at hun også kunne i Europa.
Med i truppen er også andre kendinge, som den bredere fodboldverden for alvor lærte at kende i 2019 som Julie Ertz, Rose Lavelle og Kristie Mewis. Men det er altså for tidligt at sige, om det er et decideret generationsskifte, amerikanerne står overfor. Den ældste af de omtalte er Mewis på trods alt beskedne 32 år.
Foto: Chris Leipelt (via Unsplash).
Men sikkert er det, at næste generation står klar. Mest symbolsk i angrebet, hvor stortalentet Trinity Rodman fra Washington Spirit er mere end godt i gang med at skyde sig VM-klar og bejle til den position, der står fri, når Alex Morgan på et eller tidspunkt siger stop. Washington Spirit, der i øvrigt er et godt eksempel på den førnævnte fortsatte investering og innovation i amerikansk kvindefodbold. Klubben er blevet opkøbt af forretningskvinden Michele Kang, der har skabt sig en formue inden for sundhedsteknologi, og hun er lige nu i gang med at købe Lyons kvindehold fri fra herresiden og skabe kvindefodboldens første store flerklubsejerskab. Men det er en anden historie til en anden tid…
USA har ikke fået nogen nem gruppe, om end de naturligvis skal gå videre. Holland er altid solide uden at være blændende, og det er kun fraværet af verdensstjernen Vivianne Miedema, der gør, at man ikke snakker mere om dem. Portugal er undertippede, men har en god stamme fra det stærke Benfica-hold, og oppe foran kan en Jessica Silva på sine gode dage køre alle forsvarsspillere rundt.
Vietnam er til gengæld på en på papiret umulig opgave og vurderet til at være blandt turneringens tre svageste hold. USA skal naturligvis gå videre, og det vil vurderes som en overraskelse, hvis Portugal kan snuppe den anden plads foran Holland.
Gruppe F
Frankrig
Jamaica
Brasilien
Panama
Favorit: Frankrig
Stjernespilleren: Marta (Brasilien)
Gruppe F er den gruppe med på papiret størst konkurrence om førstepladsen, men til gengæld også mindst at kæmpe om samlet set. Det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke Frankrig og Brasilien spiller sig videre foran Panama, der vurderes som det svageste af alle 32 hold, og så Jamaica, der ligger i gruppettoen lige foran Panama og som lige nu er ved at crowdfunde sig det sidste stykke vej til slutrunden.
Frankrig er spændende at følge af to årsager. Selvfølgelig er der talentmassen båret af lokomotivet Lyon, mens også PSG begynder at få et kvindehold, der kan konkurrere blandt Europas bedre hold. Men så er der også landstrænersituationen. Efter seks år er den kontroversielle Corinne Diacre veget fra posten efter vedvarende meldinger om gnidninger mellem hende og flere af landets største profiler. Det havde oprindeligt konsekvensen at en af verdens bedste forsvarsspillere, Wendie Renard, droppede VM, men Diacre røg først og nu er Renard alligevel med.
I stedet for Diacre er kommet Hervé Renard, der har gjort det til sin metier at udrette små fodboldmirakler i det, der for fodboldeuropæere får det lidet flatterende og fortærskede udtryk ”eksotiske steder”. Det var Renard der var træner under Zambias historiske Africa Cup of Nations-triumf i 2012. Han var senest fire år i Saudi-Arabien, men er et ubeskrevet blad i kvindefodbold.
Også Frankrig er dog ramt af skader til profiler, der er så dygtige, at de kan være svære at erstatte trods en bugnende liste af spillere fra øverste hylde. Særligt angriberen Marie-Antoinette Katoto, men også de øvrige offensive profiler Delphine Cascarino og senest Amandine Henry bliver svære at undvære.
Der er dog stadig verdensklasse at finde på alle områder af banen, hvor Frankrig særligt kan mønstre en forsvarskæde, der kandiderer til VM’s bedste. Angrebet kan dog blive en svær nød at knække uden først Katoto og nu Henry, for selvom man stadig har erfarne kræfter til rådighed i Kadidiatou Diani og Eugenie Le Sommer, så tvinger det formentlig Renard ud i at spille en smule anderledes og uden en regulær nier.
Brasilien er med længder den største sydamerikanske favorit til turneringen og kommer med et ikon, som de førnævnte hos USA kun kan matche. Muligvis den største i hele turneringen. Marta er med til sit sjette VM og skal forsøge at bygge videre på den rekord for flest mål i VM-historien (17), som hun i forvejen sidder trygt på. Selvom hun ikke længere er nogen garanti i startopstillingen, så må den 37-årige legende stadig siges at lede et hold, der kan blive en sand fornøjelse at følge, hvis de får det til at klikke. Med Debinha og kometen Kerolin har de individuel klasse af absolut højeste karat oppe foran, og nede bagved sørger Arsenals Rafaelle for at lukke af.
Brasilien bliver ikke nævnt blandt de første seks-syv favoritter til det VM-trofæ, de aldrig har vundet, men været tættere på end nogensinde før – men svenske Pia Sundhages tropper har ingredienserne til en gedigen overraskelse.
Gruppe G
Sverige
Sydafrika
Italien
Argentina
Favorit: Sverige
Stjernespilleren: Fridolina Rolfö (Sverige)
En sjov gruppe med lande der er fordelt ud over næsten hele favoritspektret. Kun seks hold er større guldfavoritter end Sverige, mens Italien befinder sig i området med klare underdogs med mulighed for overraskelse, ligesom Danmark i øvrigt. Argentina befinder sig styrkemæssigt lige under midten af det 32 hold store felt, mens Sydafrika er i den tunge ende.
Sverige har en stærk liga, der i mange år har kunnet trække store navne til, men som naturligt ikke har kunnet følge med de store investeringer, der lige nu bliver gjort i særligt England og Tyskland. De har dog stadig et fortrinligt landshold med profiler spredt ud over hele banen. Fra offensivstjernerne i Barcelona og Arsenal, Fridolina Rolfö og Stine Blackstenius, og til Magdalena Eriksson, en af verdens bedste forsvarsspillere, der i den kommende sæson tørner ud for Bayern München. De kommer med massiv erfaring: Alene midtbanetrioen Caroline Seger, Kosovare Asllani og Olivia Schough kan sammenlagt mønstre over 500 landskampe!
Italien skuffede ved EM og har ikke vist noget af betydning siden da, men de kommer på bagkant af en meget spændende sæson for italiensk fodbold. Den bedste række, Serie A Femminile, var i den nu forgangne sæson fuldtidsprofessionel for første gang, og samtidig bød Roma sig på banen med et spændende hold, der endelig brød ellers så bomstærke Juventus’ dominans. Næsten alle udtagne spillere spiller således også i den hjemlige liga og stammen udgøres af spillere fra Roma og Juventus, der sammenlagt råder over 17 fra den italienske VM-trup.
Mange af Roma-spillerne har været en åbenbaring og har fundet et hidtil ukendt niveau under de nye og forbedrede forhold, og det har smittet af på landsholdet. Samtidig har det skabt en hidtil ikke tilstedeværende konkurrence om pladserne, meget klart symboliseret ved kampen om nier-positionen, der længe har tilhørt Juventus’ Girelli. Det gør den nok stadig til VM, men hun har fået skarp konkurrence fra Romas Valentina Giacinti, der var ligaens bedste angriber i 2022/2023. Pludselig råder Italien over to meget dygtige skarprettere.
Kan de kendte Juventus-profiler som Girelli, Bonansea og Gama finde sammen med Roma-åbenbaringer som Giacinti og Giugliano kan det blive rigtig spændende. Det samme kan i øvrigt siges om udtagelsen af den blot 16-årige Barcelona-spiller Giulia Dragoni. Et kæmpetalent, der dog næppe kommer til at spille nogen stor rolle. Hun har stadig sin landsholdsdebut til gode.
Argentina er ubeskrevet blad her i Europa, men det skyldes primært, at de fleste spillere huserer hjemme i Argentina og Brasilien. Noget ubeskrevet blad i VM-sammenhæng er de dog ikke, da de er med for fjerde gang.
Ubeskrevet er Sydafrika til gengæld. De var også med i 2019, men uden at gøre noget væsen af sig på banen, og er med igen i år som vindere af kvindernes Africa Cup of Nations. Der kan dog ligge en soliditet i, at meget af defensiven til daglig spiller sammen i Mamelodi Sundowns i den hjemlige liga.
Gruppe H
Tyskland
Marokko
Colombia
Sydkorea
Favorit: Tyskland
Stjernespilleren: Alexandra Popp (Tyskland)
Tyskland har længe været en magtfuld skikkelse i kvindefodbold, men tørster efter slutrundesucces. De har ikke været på podiet ved et VM siden VM-triumfen i Kina i 2007. I år der dog meget at være begejstret for, og af gode grund er Tyskland den fjerdestørste favorit til titlen. Kun marginaler bag Spanien. Og hvor der netop er spørgsmål om harmonien på et hold som Spaniens, så virker Tyskland som en velsmurt maskine, hvor der er tænkt over det hele. Også de kan præstere noget af det allerbedste fra hver kæde lige fra en af verdens bedste målmænd i Merle Frohms, over hendes Wolfsburg-forsvar lige foran hende, Wolfsburg-kanten Oberdorf, der kan blive en af verdens bedste spillere, og op til Wolfsburg-spidsen Alexandra Popp, der allerede er en af verdens bedste angribere. Det var allerede meget Wolfsburg, men det var faktisk Bayern München, der løb med Bundesliga-titlen i år, og også de er repræsenteret med kvalitet i Lea Schüller, Lina Magull med flere.
Tyskland er kæmpefavoritter til at tage førstepladsen i gruppen og må føle sig heldige over en meget overkommelig lodtrækning, hvor Colombia må anses de største konkurrenter. Colombia ligger dog kun lige midt i det 32 hold store felt styrkemæssigt, mens gruppens to resterende hold, Marokko og Sydkorea begge hører til blandt de svagere hold.
Det betyder dog ikke et fravær af profiler. Den spiller, der utvivlsomt bliver mest spændende at følge i gruppen, er nemlig ikke tysker, men derimod Colombias kun 18-årige Linda Caicedo. En af fodboldens mest spændende teenagere, der allerede har vundet guldbolden ved Copa America og fået et stort skifte til Real Madrid. Caicedo blev som 15-årig diagnosticeret med livmoderhalskræft. En nyhed, der gjorde drømmen om en professionel fodboldkarriere umulig. Alligevel skal hun kun tre år senere spille VM som sit lands store håb og et af verdens største talenter. Og reelt en favorit til en ottendedelsfinale foran Marokko og Sydkorea.
