Et sportsbrev til tiden

Af Nicklas Degn - 25. november 2025

Calcio.dk er tilbage og udvider. Snart vil du igen kunne læse indsigtsfulde og dybdegående artikler om europæisk og international fodbold med fokus på sport, kultur og politik og der, hvor de tre elementer sammenfiltres. Men allerede nu kan du skrive dig op til Sportsbrevet Calcio.

Det har været længe, alt for længe siden. Men nu er Calcio.dk igen funktionsdygtigt. Ambitionerne for dette lille medie har altid været store, men da det mestendels har været et enmands-con-amore-projekt (dog undervejs med kyndig hjælp af journalist Michael Christiansen, der har skrevet nogle af de bedste artikler på sitet), har tiden måtte vige i perioder. Nu sker der dog meget snart ting og sager, der vil få Calcio.dk til at genopstå med nye ressourcer, der hidtil ikke har været mulige.

Det kan du glæde dig til. Det betyder et dansk sportsmedie med fokus på det skrevne ord og god, indsigtsfuld journalistik om det smukke spil, som det tager sig ud i Europa og på internationalt plan.

Men allerede inden, at Calcio.dk tilføres flere ressourcer, er Calcio.dk begyndt at udvide. Jeg vil nemlig gerne introducere dig for Sportsbrevet Calcio. Det er ikke et nyhedsbrev, ikke et månedsbrev, men noget, der altså bedst kan betegnes som et sportsbrev. Det er allerede udkommet i enkelte udgaver henover sommeren og efteråret, udgivet af Calcio.dk og distribueret via platformen Substack. Modtagelsen har været så god, at det også er et element, jeg kommer til at skrue op på.

Du finder seneste udgave af Sportsbrevet Calcio lige her, hvor du også kan skrive dig op til fremtidige udgaver.

Så velkommen tilbage til det gamle Calcio.dk. Og snart velkommen til det nye Calcio.dk.

Nicklas Degn
Chefredaktør og journalist
November 2025

Næste
Næste

Sidste nat med kliken: Optakt til VM i fodbold for kvinder 2023 i Australien og New Zealand