Der brænder en ild
Af Michael Christiansen — 31. juli 2021
Der er tændt op i the East Lighthouse på Rathlin Island på den nordirske kyst. Under EM i 2016 lyste landets nationalmandskab og dets fans op ved slutrunden i Frankrig. Foto: K. Mitch Hodge (via Unsplash).
EM-minder: Da Nordirland nåede ottendedelsfinalen ved EM i 2016 og gav hele Europa en dårlig en kitchet vise på hjernen.
:/:He will score goals/Will will score just more and more/
He will score goals/He will score them all:/:
/Will Grigg’s on fire/Your defence is terrified/
/Said Will Grigg’s on fire/Your defence is terrified/
Vi har ørehængeren Re-Sepp-ten, England har den patriotiske Football’s Coming Home, og Skotland har den sympatiske, lettere melankolske Don’t Come Home Too Soon.
Fodboldslutrunder er højtiden for de iørefaldende, skæve og kiksede slagsange, men få har haft så massiv en gennemslagskraft som den landeplage, der fyldte hele internettet hen over sommeren 2016. Endda på flere forskellige melodier.
Der er naturligvis tale om Will Griggs’ on fire. Ikke skrevet af nationalskjalden Van Morrison, men derimod blevet til på YouTube hos en kreativ fodboldfan, og de sociale mediers ofte ironiske og satirisk distancerede humor var dermed for alvor trængt igennem til fodboldverdenen. Okay, allerede fire år tidligere florerede godt nok videoer, hvor Mario Balotellis bodybuilder-jubelscene mod Tyskland var klippet ind i alskens morsomme kontekster, men det her blev et decideret fænomen.
Her er det fansene af Wigan, hvor Will Grigg huserede fra 2015 til 2019, der giver nyere tids mest kendte fodboldslagssange en svingom.
På stadionerne, på torvene, og på barerne i Frankrig skrålede de medrejsende, talstærke nordirske tilhængere med på sangen om Will Grigg og gav islændingene seriøs konkurrence i disciplinen ‘EM’s bedste fans’.
Men de havde da også noget at fejre, disse gæve briter fra den nordligste pynt af “Den grønne ø”. Nordirland havde været til VM før: i 1958, 1982 og 1986, og var indtil 2006 den mindste nation, der havde deltaget ved et verdensmesterskab. Men et EM var helt nyt. Spillerne gik til opgaven med ild i øjnene, og debuten var en ubetinget succes. Ottendedelsfinalen var et flot resultat af et land med færre end to millioner indbyggere. Her fik eventyret så en ende, da holdet tabte til et andet lille land i Storbritannien, Wales. Waliserne leverede ligeledes en flot slutrunde i Frankrig, og de britiske øer formåede faktisk - midt i Brexit-året - at have hele fire hold med til mesterskabet nede på kontinentet, idet også England og Irland var repræsenteret. Eneste fraværende var Skotland. Don’t come home too soon - de kom slet ikke afsted…
Det gjorde nordirerne til gengæld i den grad, og de satte et aftryk. Der blev med sikkerhed nydt rigeligt med pints, for endelig havde man igen noget at glædes over og samles om: Alt for ofte og alt for længe har Nordirland været synonym med den voldelige konflikt, kendt som The Troubles, der har hærget og splittet nationen i årtier. Nationalisterne og republikanerne mod unionisterne, katolikkerne mod protestanterne. Brosten og ildkampe. IRA og Bloody Sunday, og hvad har vi.
“Waliserne leverede ligeledes en flot slutrunde i Frankrig, og de britiske øer formåede faktisk - midt i Brexit-året - at have hele fire hold med til mesterskabet nede på kontinentet, idet også England og Irland var repræsenteret. Eneste fraværende var Skotland. Don’t come home too soon - de kom slet ikke afsted”
For Nordirland er selvfølgelig meget andet: Det kan godt være, storebror mod syd har haft U2, James Joyce, og Oscar Wilde, men nordirerne har Snow Patrol, C.S. Lewis, og Liam “Schindler’s List” Neeson. Og den førnævnte Van the Man.
Også når det kommer til fodbold, kan landet noget. Tænk på navne som Pat Jennings, Martin O’Neill og Norman Whiteside. Alle fra Nordirland. For ikke at nævne den største af dem alle, “den femte beatle”, Ballon d’Or-vinderen George Best.
Nå ja, så er der jo også ham der Will Grigg. Angriberen, der var gået ild i, da han spillede for Wigan i League One, den tredjebedste række i England, og som med ét blev Europas mest hypede fodboldspiller, da Nordirland ikke blot nåede ottendedelsfinalen ved EM, men også leverede soundtracket til en hel sommer.
Og undskyld, hvis du nu fik den sang på hjernen.
