Sportsbrevet Calcio #9: Skidt fra start er halvt fuldendt
Den nye IOC-præsident kom haltende fra sin første store scene, det nyligt overståede vinter-OL. Det illustrerer, hvor meget man efterhånden skal navigere i som sportsleder.
Det her er månedens gratis-udgave af Sportsbrevet Calcio. Den får du kvit og frit som abonnent, hvad enten du er skrevet op til gratis- eller betalingsudgaven. Hvis du vil have adgang til alle udgaver, inklusiv tidligere betalingsudgaver, kan du tegne abonnement på Sportsbrevet Calcio.
Det var nu ikke, fordi der var panik i øjnene, men hun kiggede tydeligvis forbitret rundt, den nye IOC-præsident Kirsty Coventry. Der sad hun, den tidligere OL-guldvinder i svømning og tidligere sportsminister i Zimbabwe, og lignede en, der ledte efter en hjælpende hånd, hvilket hun selv bekræftede, da det virkede mest åbenlyst. Hjælpen var dog ingen vegne, og konklusionen om en ærgerlig afslutning på IOC-præsidentens første store opgave var for længst sat.
Scenen, der udspillede sig på det afsluttende pressemøde under det netop overståede vinter-OL i de norditalienske alper, illustrerer nok engang, hvor meget du skal navigere i som en af sportens moderne topledere. Sådan har det muligvis altid været, men nutidens mediebillede udstiller det ret så brutalt.
Coventry, der blev valgt som IOC-præsident i juni, da Thomas Bach trådte ned efter 12 år i embedet, blev spurgt til vidt og bredt og særligt politiske emner. Alt fra en kommentar fra den tyske forbundspræsident, der ikke bryder sig om symbolværdien i, hvis Tyskland går efter værtskabet for OL 2036, set i lyset af, at det vil markere 100-året for Hitlers propagandalege i 1936, og så til FIFA-præsident (og dermed automatisk IOC-medlem) Gianni Infantinos optræden til Donald Trumps første møde i FN-alternativet Board of Peace. Midt imellem de to spørgsmål blev Coventry spurgt til en udløber af den russiske statsdopingskandale.
Ingen af de tre historier var Coventry blevet briefet om. Det kan man mene mangt og meget om. Der vil være dem, der vil undskylde præsidenten, der har mange opgaver at se til, særligt under et vinter-OL, og derfor ikke kan følge med i alt. Der vil modsat være dem, der fremhæver privilegiet i embedet og pointerer, at man selvfølgelig skal kunne holde sig opdateret på i det mindste bare en af de nævnte historier. Hvordan Coventrys PR-hold ikke har fanget dem og forberedt bare en enkelt talelinje til hende, virker straks mere overraskende. I særdeleshed, når det kommer til Infantinos tætte kinddans med Donald Trump, der længe har fyldt overskrifter og vakt kritik.
Dernæst er der det problematiske i, at IOC-præsidenten ikke kan svare for sig på de enkelte spørgsmål i en bare nogenlunde diplomatisk vending uden at have indgående kendskab til dem. Hun gør det kortvarigt på Infantino-spørgsmålet, som hun siger, hun vil undersøge. Hvilket IOC’s regler om politisk neutralitet åbenlyst også indbyder til. IOC var dog efterfølgende hurtigt ude at rense Infantino1.
Alt sammen formår det dog ikke at skygge for præsidentens største bommert, for du vil næppe finde en eneste ledelsesguru, der bifalder hendes ”slip of the tongue” på Ruslandspørgsmålet, hvor hun kommer til at sige, at ”måske skal nogen fyres”. Underforstået nogen fra hendes PR-hold. En gennemført dårlig dag på kontoret for IOC-præsidenten, der ellers var kommet helskindet gennem det OL, der var den største store scene for hende i det nye embede. Også selvom hun undervejs modtog kritik for håndteringen af den ukrainske skeletonpilot Vladyslav Heraskevych, der blev smidt ud af vinter-OL, fordi han holdt fast i ønsket om at køre i en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen i Ukraine. Da stod Coventry hårdnakket fast på kravet om at adskille sport og politik. Hvordan IOC kan komme til anden konklusion i historien om Infantino er straks sværere at få øje på.
Fire års krig og velkommen tilbage
Heller ikke på selve løjperne og i hallerne gik det helt fredeligt for sig under 2026-udgaven af vinter-OL, selvom indsatserne ikke var lige så høje og de store historier enten gik på det sportslige eller på noget langt mere bizart. Såsom den norske skiskyder, der fejrede sin bronzemedalje ved at indrømme utroskab, eller franske Julia Simon, der vandt guld i samme disciplin foran de holdkammerater, hun i oktober blev dømt for at bedrive kreditkortsvindel mod. Der var også anklagerne om, at Canadas curlingherrer snød ved at prikke til stenene.
Mens de overskrifter begynder at falme og klikjægerne bevæger sig videre, skifter den olympiske verden hurtigt fokus til de paralympiske vinterlege, der begynder den 6. marts. Og som allerede er blevet overskygget af et politisk rænkespil. Legene, der begynder bare 10 dage efter fireårsmarkeringen for Ruslands invasion af Ukraine, bliver den første store, internationale sportsbegivenhed siden krigen brød ud, der lader Rusland vende tilbage på lige vilkår med alle andre.
Jeg har løbende i de her spalter fortalt om russisk succes med at krabbe sig ind i minde omfang og i mindre sportsgrene, men nu kommer det første store skridt, når det russiske flag vil vejre i Milano og Cortina d’Ampezzo. Faktisk er det første gang siden 2014, at Ruslands flag optræder i vinter-olympisk regi. Man er tilgivet, hvis man tror, at det så skyldes annekteringen af Krim samme år, men at Ruslands seneste fulde optræden var ved vinter-OL i russiske Sotji 2014, skyldes derimod, at Rusland i 2017 blev straffet for den omfattende statsdoping og siden har været reduceret til at optræde med atleter under neutralt flag. Men nu ikke længere
Sport går ikke fri
Det skal handle endnu mere om den olympiske verden og således er denne udgave af Sportsbrevet Calcio lidt af en OL/IOC-udgave. Som journalist med primært sport som fagområde, har jeg følt en vis grad af FOMO over ikke at være særligt dybt engageret i historierne om Epstein-filerne. Nu viser det sig, at de alligevel rækker ind i sportens verden.
En af de efterhånden mange fra den amerikanske elite, der i de her dage står vanærede tilbage med de frigivne filers skandaliserende lys dryppende ned ad sig, er 51-årige Casey Wasserman. Han er primært kendt fra den amerikanske underholdningsindustri, som stifter og ejer af et af verdens største agentbureauer, der endda bærer hans navn, Wasserman. Men det er hans sidegesjæft som chef for det kommende OL i Los Angeles, der også har gjort ham til en del af sportens kredse. Wasserman er i filerne blevet fanget af 23 år gamle emailtråde, der beskrives som meget seksuelle2, hvori han nærer omgang med Jeffrey Epsteins partner, Ghislaine Maxwell, der i dag er idømt en fængselsstraf på 20 år for at have skaffet mindreårige piger til Epsteins årelange og massive menneskehandel og -misbrug.
Filerne, der ganske givet afslører mange forskellige former for og grad af omgang med Epstein og Maxwell, har ført til konsekvenser for den tidligere engelske prins Andrew, den nu tidligere britiske ambassadør til USA, Peter Mandelson, og flere andre. For Wasserman har det ikke fået nogen direkte konsekvens, om end han har set sig nødsaget til at sætte sit agentur til salg. Selvom politiske kræfter i USA vil have ham afsat, er han dog stadig manden, der skal sørge for, at de næste olympiske lege i Guds eget land skal løbe af stablen som planlagt.
Inden vi når så langt, for Los Angeles har stadig frem til 2028 at blive klar, er der som bekendt fodbold-VM i USA, Mexico og Canada til sommer. Heller ikke her har arrangørerne et roligt øjeblik.
Lige nu er der bekymring for sikkerheden i Mexico, efter at massiv vold er brudt ud i landet, som følge af, at Mexico har dræbt narkobossen ”El Mencho”. FIFA-præsident Infantino svarede hurtigt med et besøg hos Mexicos præsident Claudia Sheinbaum og en post på Infantinos foretrukne kommunikationsplatform, Instagram, hvori han, uden at referere direkte til situationen i Mexico, berettede om godt møde med Sheinbaum og at han har fuld tillid til landets evne til at facilitere de planlagte VM-kampe. Selvom FIFA ifølge Associated Press3 holder øje og nu skal på besøg i Mexico for at vurdere situationen.
Det er ellers USA, der også har langt de fleste VM-kampe, der er løbet med det meste af spotlyset forud for VM-værtskabet. Men heller ikke i USA er der et roligt øjeblik. The Athletic skriver4, at den delvise nedlukning af regeringen, der lige nu foregår i USA, og som konsekvens den fastfrysning af dele af den offentlige finansiering, rammer en række amerikanske VM-værtsbyer, der pt. står og mangler penge fra det offentlige til sikkerhedsforanstaltninger rundt om VM-kampene. I alt er $625 millioner lige nu i klemme.
Således endnu en understregning af, at der er meget at følge frem til det VM, der begynder den 11. juni. Mens jeg lægger sidste hånd på det her sportsbrev, er den amerikanske præsident gået i gang med sit storstilede angreb på Iran. Noget, fodbolden selvfølgelig også har forvildet sig ind i på grund af FIFA-præsidentens førnævnte tætte kinddans med USA’s udenrigspolitik. Også det vil Sportsbrevet Calcio naturligvis følge frem til sommer. Og efterfølgende.
Tak, fordi du har læst med på denne udgave af Sportsbrevet Calcio. Den niende udgave. Det er den gratis udgave, der udkommer én gang månedligt. Vil du havde adgang til alt, hvad der kommer fra Calcio.dk og således også den betalte månedlige udgave af Sportsbrevet Calcio, kan du skrive dig op herunder. Så er du med til at finansiere et medie, der gerne vil bruge ressourcer på den slags sportsjournalistik og -formidling, der får tilegnet færre og færre ressourcer i det daglige. Husk også at det sikrer et gratis og publicistisk Calcio.dk, hvor du for eksempel lige nu kan læse en gennemgang af, hvordan det er gået så galt for Ajax.
Du er også altid meget velkommen til at dele brevet med andre, der kan have interesse for det.
https://www.nytimes.com/athletic/7063316/2026/02/22/gianni-infantino-fifa-ioc-trump-political-neutrality/
https://www.theguardian.com/us-news/2026/feb/19/casey-wasserman-epstein-files-2028-olympics-los-angeles
https://www.espn.co.uk/football/story/_/id/48054324/fifa-gianni-infantino-speaks-mexico-president-ahead-world-cup
https://www.nytimes.com/athletic/7074686/2026/02/27/world-cup-usa-government-dhs-fema-noem-trump/