Sportsbrevet Calcio #15: Interview - kampen mod doping anno 2026
Nettet er blevet mere fintmasket og er i dag baseret på efterretninger og ikke kun dopingkontroller, fortæller Anti Doping Danmark i denne udgave af Sportsbrevet, hvor vi ser på kampen mod doping.
De store, omfattende dopingsager med nogle af sportens største navne ligger efterhånden flere år tilbage. Der eksisterer stadig rigeligt med dopingsager, men tiden med Ben Johnson, Festina-skandalen og den ene skandaliserede Tour de France-vinder efter den anden virker efterhånden som historier fra en svunden tid. Og det kan der være en god årsag til.
Det fortæller Kim Højgaard Ravn, direktør i Anti Doping Danmark, da Sportsbrevet Calcio har sat ham stævne til en længere snak om kampen mod doping anno 2026 og de store sager, der optager eller udfordrer antidopingverdenen lige nu.
”En af de ting, som fylder i de her år, som jeg også synes er enormt vigtigt, er balancen mellem, at nettet er blevet ekstremt fintmasket i forhold til analysemetoder, og hvor fintfølende analyserne er nu om dage, når det kommer til at detektere dem, der snyder. Det er jo glædeligt, at metoderne er så højt udviklet og specialiseret, at man kan måle, hvis man smider en dråbe af et forbudt stof ned i en olympisk swimmingpool. Det er jo godt,” siger Kim Højgaard Ravn og tilføjer:
”Balancen handler så om at sikre retssikkerheden for de atleter, som måtte have fået noget ind i deres krop uforvarende og i så små mængder og i et omfang, der ikke er præstationsfremmende eller relevant i en antidopingmæssig sammenhæng. Der er en balance mellem de to ting”.
De største dopingsager inden for de seneste fem år har således også handlet om atleter, der er blevet testet positiv for et ulovligt præparat, men efterfølgende har fået nedsat straffen. Det har ført spørgsmål med sig om, hvorvidt nettet i virkeligheden er blevet strammet en tand for meget. Særligt tennisverdenen har set den slags dopingsager. To af sportens største navne, Jannik Sinner og Iga Swiatek, er blevet taget for doping, men har siden fået en meget lempelig straf, fordi det er blevet vurderet, at det, de har indtaget, blev indtaget uforvarende.
”Det er noget, der bliver taget alvorligt, ikke kun i Anti Doping Danmark, men i hele systemet. Der er blevet nedsat flere arbejdsgrupper, man har tilpasset reglerne og givet mulighed for at lempe eller helt undlade sanktioner, når der er dokumentation for det. Men ikke desto mindre er det virkelig svært, for det er jo komplekst.”
Hvor meget rykker arbejdet sig år for år?
”Der sker noget hele tiden. Dopinglisten bliver hele tiden opdateret, flere stoffer bliver inkluderet, og parallelt har WADA en monitoreringsliste, hvor de holder særligt øje med en række stoffer. Der bliver udviklet nye metoder til at afsløre doping. Hvor det før i tiden i højere grad var dopingkontrol alene, er det nu gået over til i højere grad også at være efterretningsbaseret. Man arbejder meget med information, både i forhold til at kunne sanktionere på den baggrund, men også i forhold til at kvalificere og målrette testarbejde. På den måde, synes jeg, der sker en ret stor udvikling hele tiden”.
Samarbejde med medicinalindustrien
Der er næppe nogen, der bilder sig ind, at kampen mod doping har en udløbsdato, forstået på den måde, at der altid vil slippe nogen igennem selv det mest fintmaskede net.
”Vi bliver selvfølgelig ofte spurgt om, hvorvidt vi fanger alle dem, vi skal, og det er jo et svært spørgsmål at besvare entydigt. Vi kan selvfølgelig ikke have fuldstændig klar oversigt over, at hvis 100 snyder, fanger vi så 90, 95 eller 50? På den måde kan vi jo aldrig få den fulde information. Men ikke desto mindre, har vi stor tiltro til det system, vi har, hvor udviklingen af metoder har gjort det vældig meget vanskeligere at snyde. Både testmetoder, analysemetoder, informationer, efterretninger og så videre,” siger Kim Højgaard Ravn.
”Men vi er heller ikke så naive, at vi tror, vi fanger alle. Hvilket ikke er unikt for antidopingbranchen som sådan. Det er jo lidt det samme, hvis du kigger på folk, der gerne vil svindle i skat, lave hvidvask eller kriminalitet i det hele taget”.
Hvor meget af arbejdet er påvirket af, at man fra snydernes side også hele tiden finder nye måder og præparater, som I så kan være nødt til at reagere på, på bagkant?
”Noget, som jeg ikke tror, mange er opmærksomme på, er, at der jo er et samarbejde med medicinalindustrien også. Så når der for eksempel kommer nye præparater på markedet, er der en dialog med dem i forhold til, at vi som system kan spore de ting, også inden de bliver bragt på markedet. Så er jeg med på, at der er nogle, der er så risikovillige, at de bruger medicin og andre ting, der ikke engang er godkendt til mennesker. Og det er jo selvfølgelig en hel udfordring for sig, når der er så stor risikovillighed. Men ikke desto mindre er der et stærkt setup i forhold til at arbejde proaktivt,” siger Anti Doping Danmark-direktøren.
”Derudover har man det biologiske pas, hvor man følger atleternes biologiske værdier over tid i takt med, at vi samler urin- og blodprøver på dem. Det gør det muligt at se, når der er unaturlige udsving – som både kan lede til mere målrettet testning eller til egentlige dopingsager og udelukkelser. Det kan fungere som indirekte bevisførelse, hvor man ikke behøver ’the smoking gun’, men kan dokumentere, at de unaturlige udsving kun kan være opstået via snyd, for eksempel dopingstoffer, bloddoping, eller lignende”.
Er doping i dag en lige så stor trussel, som det var for eksempelvis 20-30 år siden, hvor de mange dopingsager fyldte i særligt cykelverdenen?
”Det er stadig en rigtig stor trussel, men rammerne er markant bedre nu, så vi har ikke set lige så prominente sager”.
En kold krig mellem de store
Det internationale antidopingarbejde har de seneste år været udfordret af en konflikt mellem det internationale antidopingagentur WADA og de amerikanske antidopingmyndigheder USADA. Konflikten stammer fra en sag i 20241, hvor det kom frem, at kinesiske svømmere blev testet positiv for et ulovligt præparat op til de Olympiske Lege i 2021. Det ulovlige stof blev tilskrevet forurening i et køkken under et stævne, men sagen blev aldrig offentliggjort, og i stedet endte WADA med at cleare svømmernes deltagelse ved det OL, der blev afholdt med et års coronaforsinkelse i Tokyo.
USADA har anklaget WADA for at håndtere sagen i strid med de gældende procedurer, og konflikten er nået helt derud, hvor USA under Biden-administrationen indefrøs det årlige bidrag til WADA’s økonomi, som hele WADA’s eksistens er bygget op på. Senere truede IOC med at tage vinter-OL 2034 fra amerikanske Salt Lake City2, hvis ikke USADA begravede stridsøksen. Lige nu hærger altså en slags kold krig mellem to af de største og vigtigste aktører i antidopingarbejdet.
”Jeg synes den sag og konflikt er vildt ærgerlig, fordi jeg er bange for, at den kommer til at skygge for alt det vigtige arbejde som vi og mange andre gode kolleger foretager os. Worst case er, at det risikerer at undergrave tilliden til antidoping-arbejdet som sådan. Jeg er ikke sikker på, at atleterne, vigtigst af alt, og alle andre, som interesserer sig for sport, skelner mellem WADA, USADA, Anti Doping Danmark eller andre – men måske snarere blot forholder sig til, om tingene spiller. Det forstår jeg godt. Og derfor er det også vigtigt, at vi som system står sammen, og også får løst problemerne og uenighederne, når de opstår,” siger Kim Højgaard Ravn.
”Hvad angår det internationale samarbejde, så har det selvfølgelig også betydet noget. Det kan man ikke komme udenom, men den gode historie er, at der både i WADA og USADA er fyldt med gode folk, der samarbejder på kryds og tværs med sådan nogle som os, og hele antidopingmiljøet som sådan. Alt det samarbejde og alt det operationelle samarbejde fortsætter ufortrødent. Vi har et godt samarbejde med både amerikanerne og med WADA. Det havde vi før den her konflikt, og det har vi stadigvæk. Så det er jo egentlig fint”.
”Det er på den måde ikke hele huset, der er i brand, men oppe på den allerøverste etage, er der i hvert fald en konflikt på ledelsesmæssig plan, politisk plan, eller hvordan man nu skal se det. Og det står selvfølgelig i vejen for nogle ting, men jeg vil sige, at der egentlig er mange ting, der fortsætter i vores dialog. Det er klart noget, vi gerne ser løst, og jeg synes, det er vigtigt, at man får det løst, så det ikke kommer til at stå i vejen for den videre udvikling. Jeg håber, parterne får fundet hinanden snart”.
Den nye, frække dreng i klassen
En anden sag, man holder et vågent øje med i antidopingverdenen, er konceptet Enhanced Games, der begynder søndag den 24. maj i Las Vegas. Populært kaldet ’doping-OL’ er det en ny sportsbegivenhed med millioner i ryggen fra Peter Thiel og Donald Trump Jr., der hævder at ville ’sætte menneskekroppen fri’ ved at fjerne begrænsninger for, hvad atleterne må indtage.
Enhanced Games møder kritik for at have føjet et kommercielt ben til forretningen. Går man ind på Enhanced Games’ hjemmeside, bliver man både mødt af markedsføring for konkurrencen søndag, men også en produktlinje, hvor man kan købe testosteronbehandling og peptider.
I Anti Doping Danmark kigger man på Enhanced Games med både faglig nysgerrighed og foragt.
”Det er i virkeligheden det hele. Det er selvfølgelig noget, vi ryster på hovedet ad. Vi er imod doping og de promoverer jo brugen af doping. Så vi er helt indlysende imod det her, på alle de måder, man overhovedet kan være det. Samtidig er vi selvfølgelig også nysgerrige på, hvad i alverden det udspringer af. Men det, der er vores allerstørste bekymring, er atleternes helbred, og at man her ved at lokke med penge kan få atleter til at sætte deres helbred på spil. Jeg ved godt, at Enhanced Games påstår, at det foregår i et sikret miljø med nogle dygtige læger. Jeg var til stede ved en konference i Aarhus for nogle år siden, hvor Enhanced Games præsenterede idéen, og der var også forskere og læger til stede, som stillede kritiske spørgsmål, og sagde, at de forhold ikke findes. De er vi i Anti Doping Danmark helt enige i. Så det synes jeg jo er stærkt bekymrende,” siger Kim Højgaard Ravn.
Læs også:
Med et koncept som Enhanced Games bliver selve det oprindelige formål med at bekæmpe doping bragt tilbage til overfladen.
”I Danmark har vi gode registre, fordi vi har arbejdet meget med fitnessområdet. Vi har støttet en masse forskning, som har taget udgangspunkt i alle de positive dopingprøver, vi har lavet i fitnesscentrene over årene, som vi har holdt op imod de her registre, og vi kan jo se, hvor sundhedsskadelige de her stoffer er, og hvor mange ting, der også først viser sig at være sundhedsskadelige på lang sigt. Så det her med, at atleter skal lægge krop til, hvad der mest af alt virker som en forretningsmæssig mulighed, branding og politisk, og hvad det nu ellers måtte være. Det synes jeg er vildt kritisabelt”.
Enhanced Games afvikles over en enkelt dag søndag på et resort i Las Vegas, der er blevet midlertidigt ombygget til at kunne afvikle stævnets konkurrencer i løb, svømning og vægtløftning. Man skal spejde længe efter de helt store navne på deltagerlisten, der dog inkluderer den regerende OL-medaljetager på 100 meter distancen i løb, Fred Kerley. Siden den 31-årige amerikaner vandt sin bronzemedalje ved legene i Paris, er han blevet udelukket for brud på antidopingens whereabouts-regler.
”Jeg er selvfølgelig spændt på, hvad der kommer til at ske i Las Vegas, men jeg hæfter mig ved, at det blev forsinket nogle gange, og de har været længe om at få atleter til at stille op til det. Og jeg vil også sige, i forhold til hvor stort det har været slået op, og hvor længe, det har været undervejs, så er det også relativt sparsomt, hvor mange der har meldt sig under fanerne”.
”Jeg glæder mig over, at der ikke er danske atleter, der er med, og det håber jeg også, er udtryk for, at der er en værdimæssig stillingtagen til det. Det er også det, vi oplever, når vi laver uddannelsesmæssigt arbejde. Det gør vi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og med forbundene og selvfølgelig med trænere, ledere og med atleterne. Den fede feedback, vi får derfra, er jo, at de bakker alle sammen op om det arbejde, vi laver, og de synes, det er enormt vigtigt. Den eneste bekymring, eller det ønske vi hører, handler om, hvorvidt vi kan sørge for, at der foregår lige så godt og sikkert arbejde i resten af verden. Det gør vi alt, hvad vi kan for,” slutter direktøren for Anti Doping Danmark.
https://www.theguardian.com/sport/article/2024/jul/30/usada-wada-china-swimming-row
https://www.theguardian.com/sport/article/2024/jul/24/salt-lake-city-awarded-2034-winter-olympics-as-french-alps-get-2030-games