Tror du på Hjulmanden?
Af Michael Christiansen — 19. december 2020
Indtil Kasper Hjulmand blev ansat som dansk landstræner, er meget blevet sagt om hans spillefilosofier, hans taktikker, hans holds formåen inden for kridtstregerne. Med landstrænerposten er billedet af Kasper Hjulmand blevet til mere end det, der foregår inde på banen. Landet skal samles, og det skal han være med til. Foto: Willian Justen de Vasconcellos (via Unsplash).
Kasper Hjulmands første kalenderår som landstræner lakker mod enden. Og hvilket ét det har været. Trods tumult og corona-komplikationer blev det til en triumf på Wembley, en sejr over Sverige, og en andenplads i en svær Nations League-gruppe. Og undervejs med den indtil videre højeste sejrsprocent for en dansk landstræner i mere end 70 år. Men næste år bliver den svære toer. Både EM og VM-kvalifikationen venter, og 2021 vil vise, om Kasper Hjulmand formår at træde helt ud af Åge Hareides skygge, og om DBU traf den rigtige beslutning ved at ansætte den tidligere FC Nordsjælland-træner.
På papiret ser det rigtig godt ud.
Syv kampe, fire sejre, én uafgjort og kun to nederlag.
Heriblandt en gevinst mod vores ærkefjender fra Sverige og en sjælden sejr på selveste Wembley. De to nederlag var forventede, da de kom mod Belgien, verdensranglistens daværende førsteplads.
Jo, Kasper Hjulmand har unægteligt fået en fornem start på den landstrænergerning, han begyndte den 1. august i år.
De fire vundne kampe giver en foreløbig sejrsprocent på 55, hvilket vil være det højeste for en dansk landstræner, siden Ove Bøje helt tilbage i 1948 vandt to ud af de tre kampe, han fik på posten.
Det er selvfølgelig en statistik med modifikationer, men ikke desto mindre giver det måske et fingerpeg om, hvor Kasper Hjulmand og hans landshold er på vej hen.
For der har været flere lyspunkter end røde alarmer.
“Der er ingen tvivl om, at Kasper Hjulmand har lagt godt fra land. Det var svært at tro på på forhånd, at Danmark vandt overbevisende i Island og især på Wembley.”
Sådan siger Leif Rasmussen, der er redaktør for Sport Fyn, det vil sige sportsredaktionerne på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, og samtidig fungerer som aviskoncernen Jysk Fynske Mediers faste landsholdsskribent.
Leif Rasmussen mener dog, at det er værd at have med i ligningen, at op til flere ting gik Danmarks retning undervejs mod de gode resultater.
“Det skal siges, at det har været lidt held i sprøjten med en tvivlsom scoring i Island og et meget tvivlsomt straffespark på Wembley. Men Åge Hareide havde også heldet i en del kampe,” siger Leif Rasmussen med henvisning til vores forrige landstræner.
Der har imidlertid også været andre faktorer, der har spillet ind, når Kasper Hjulmands første tid som nationaltræner skal bedømmes. Corona-pandemien er selvfølgelig umulig at komme uden om, når man snakker om 2020, og sygdommens smitsomme fangarme rækker også langt ind i fodboldmiljøet.
Det er specielle omstændigheder at spille fodbold under, dem vi oplever for tiden. Tomme tribuner, hyppige ændringer i planerne, og en konstant usikkerhed om, hvem der kan spille, fordi folk risikerer at blive smittet. Den slags må også med i helhedsbilledet. Derfor mener Leif Rasmussen også, at vi stadig mangler at se, hvordan Danmark vil klare sig, når tilstandene er normale, og holdene ikke er tynget af så massivt fravær, som det har været tilfældet flere gange i Kasper Hjulmands første måneder.
“England havde vel seks-syv afbud,” pointerer han.
Covid-19-udbruddet betød som bekendt, at der kun blev spillet meget lidt fodbold i foråret, ikke mindst i landsholdsregi. Først hen over sommer kom der for alvor gang i turneringerne igen rundt om. I begyndelsen af august blev Kasper Hjulmand så ansat som landstræner, og en måneds tid senere ventede de første kampe med Belgien som hovedret og kort efter en dessert i form af England. Velbekomme.
“’Ubarmhjertig’ er vel den bedste betegnelse for den opgave, Kasper Hjulmand blev sat til at løse med at samle et landshold for første gang i næsten et år med Belgien og England som de første modstandere,” forklarer Søren-Mikael Hansen, der er sportsredaktør på Politiken, hvor han dækker landsholdet.
Foto: REVOLT (via Unsplash).
Søren-Mikael Hansen mener dog ikke, at resultaterne af de to åbningskampe - 0-2 mod Belgien, der dermed brød Åge Hareides lange sejrsstime, og 0-0 mod England - kan ses som en overraskelse eller en skuffelse. Det var forventet, at det ville blive svært. Søren-Mikael Hansen ærgrer sig i stedet over, at det ikke lykkedes Danmark at lave et mål i løbet af de to kampe. Eller i det hele taget at komme frem til ret meget. Det positive er til gengæld, at danskerne hurtigt formåede at rejse sig igen.
”Så meget desto mere imponerende var det, at de efterfølgende fem kampe førte til sejre, inden ’gruppefinalen’ mod Belgien i Nations League dokumenterede, at Danmark stadig er et niveau under verdens p.t. bedste landshold,” siger Søren-Mikael Hansen.
Den rigtige beslutning?
Som om Kasper Hjulmand ikke har udfordringer nok med at skulle tage højde for verdens sundhedssituation, er han også underlagt et andet pres: historiens. Manden på posten før ham, Åge Hareide, vandt halvdelen af sine kampe i spidsen for Danmark, og nordmanden førte landsholdet gennem 34 landskampe i træk uden at tabe. En tung arv at løfte.
Det kom måske også som en overraskelse for nogle, da DBU offentliggjorde valget af den tidligere FC Nordsjælland-træner som ny ansvarlig for nationens samlede fodboldhold. Bevares, Hjulmand havde ledet Farum-holdet til et flot dansk mesterskab, men udover superligafodbold havde han kun et kortere ophold i Mainz 05 at fremvise på træner-cv’et.
Åge Hareide, derimod, har siden midten af 1980’erne været cheftræner i skandinaviske storklubber som Malmö FF, Brøndby IF og Rosenborg, og har vundet mesterskaber i både Danmark, Sverige og Norge. Desuden havde han allerede erfaring som landstræner, idet han fra 2003 til 2008 havde æren af at træne sit eget hjemland.
Om det er ærefrygt for Åge Hareides bedrifter, eller om Kasper Hjulmand blot holder sig til tommelfingerreglen never change a winning team, vides ikke. Men han har i hvert fald - så længe corona-afbuddene har tilladt det - holdt sig til den stort set samme opsætning som sin norske forgænger.
“Åge Hareides største præstation var at skabe klubfølelse på landsholdet. Truppen voksede gennem hans periode med selvforstærkende kraft til en sammentømret enhed med meget stor tiltro til egne evner som kollektiv. Derfor var det indlysende rigtigt, at Kasper Hjulmand holdt sig fra den store paladsrevolution med stor udskiftning i truppen til at begynde med. Han stillede hold, som Åge Hareide ville have gjort det og sikrede sig på den måde opbakning fra den stærke kerne i truppen,” siger Politikens sportsredaktør, Søren-Mikael Hansen.
Kasper Hjulmand har altså videreført meget af Åge Hareides arbejde og har ikke ændret det store i truppen. I sine 40 landskampe opnåede Åge Hareide et pointsnit på hele 1,88 - det højeste for en dansk landstræner i nyere tid, ligesom han kvalificerede Danmark til to slutrunder i streg.
“Åge Hareides største præstation var at skabe klubfølelse på landsholdet. Truppen voksede gennem hans periode med selvforstærkende kraft til en sammentømret enhed med meget stor tiltro til egne evner som kollektiv. Derfor var det indlysende rigtigt, at Kasper Hjulmand holdt sig fra den store paladsrevolution med stor udskiftning i truppen til at begynde med. Han stillede hold, som Åge Hareide ville have gjort det og sikrede sig på den måde opbakning fra den stærke kerne i truppen”
Det store spørgsmål er så: Hvad skulle trænerskiftet til for?
“Kun DBU kan definere, om det var det rigtige træk på det rigtige tidspunkt. En landstræner er nødt til at arbejde på en helt anden måde end en klubtræner. Spillerne er samlet meget kortere tid med langt snævrere succeskriterier, fordi det ’bare’ gælder om at vinde de to-tre kampe, der ligger inden for en samling – intet andet. Den opgave løste Åge Hareide upåklageligt og kvalificerede Danmark til to slutrunder i træk, så det forekom temmelig uforståeligt, at DBU fandt det nødvendigt at lade hans kontrakt løbe ud,” mener Søren-Mikael Hansen.
Leif Rasmussen kan heller ikke give et entydigt svar her.
“Jeg ved ikke, om det var et rigtigt træk at vrage en mand, der aldrig tabte. Man kunne godt have givet Hareide to år mere, men det er åbenbart vigtigere for DBU at have en rød tråd ned gennem organisationen af hensyn til spillestilen, som Hjulmand vil sætte et helt andet aftryk på, når EM er slut,” siger han.
Den røde tråd, Leif Rasmussen omtaler, er ikke en Shu-bi-dua-sang, men den form for fodbold, Kasper Hjulmand repræsenterer. Han tror på en offensiv spillestil med højt pres og megen boldbesiddelse. En filosofi, han også praktiserede i FC Nordsjælland. Det offensive fodbold, de smukke spil og de mange mål er det billede, DBU gerne vil associeres med. Igen. For engang blev vores landshold faktisk omtalt som “Nordens brasilianere”. Om ikke andet så af os selv.
Hvad er danskhed? Er det Nyhavn? Er det sommeraftener i Løkken? Er det Vesterhavet? Det kan være mad på Noma, på Falsled Kro, Højskolesangbogen, Storebæltsbroen. Hvad er Kasper Hjulmands danske landshold? Foto: Kevin Angelsø (via Unsplash).
Åge Hareide er knap så sprudlende og offensiv i sin tilgang til sporten, og det blev afgørende i denne sammenhæng.
“Hareide var en ‘førsteholdstræner’, der var pragmatisk i forhold til modstanderen og gerne ville slå en lang bold op i hovedet på Andreas Cornelius for at sætte spillet derfra. Det er ikke helt efter den røde DBU-bog,” siger Leif Rasmussen.
Søren-Mikael Hansen er enig. Han forklarer, at DBU tilsyneladende vil noget andet og noget mere med landstrænerposten. Landsholdet skal være omdrejningspunktet for forståelsen af danskheden, et nationalt fodboldcenter med et styrket samarbejde mellem klubber og forbund. Lidt ligesom den fodboldkultur, man har fået skabt i et land som Belgien.
“Det er indlysende gode intentioner, men det synes umiddelbart at være opgaver for andre end en landstræner at gøre. Han skal først og fremmest sørge for at få landsholdet til at vinde 10-12 kampe om året, så det er parameteret, han vil blive bedømt efter nu og i fremtiden,” siger han.
Danmark favorit til knockout-kampe ved EM
Bedømt vil Kasper Hjulmand uundgåeligt blive næste sommer, når den helt store test kommer: EM. Danmark har heldigvis gode forudsætninger. Hjemmebanefordel i gruppekampene i København, en overkommelig modstander fra Finland, og et russisk hold, der blev nummer to i sin Nations League-gruppe et helt lag under Danmarks. Nå ja, og så belgierne igen. Men mulighederne ved europamesterskaberne er bestemt til stede.
“Jeg tror givet, at Hjulmand kan skaffe Danmark videre fra puljen, og nå en form for succes. Men i det lange løb kan jeg være usikker på, om han har Hareides kyniske tilgang til spillet og resultaterne, vurderer redaktøren på Sport Fyn,” Leif Rasmussen.
Hans kollega på Politiken er enig i, at Danmark har fine chancer for at skabe noget til sommer. Faktisk gør han Kasper Hjulmands tropper favorit til at følge Belgien med videre fra gruppen. Men høje forventninger har det med at blive til skuffelser.
“De seneste landskampe har dokumenteret, at potentialet er til i hvert fald at nå dertil, hvis ikke mere. Derfor er det lige nu svært at forestille andet, end at Danmark går videre fra det gruppespil. Så meget desto hårdere vil skuffelsen ramme, hvis det ikke sker. For mislykkes det, vil kritikken af Kasper Hjulmand – retfærdig eller ej – utvivlsomt blive hård. Tvivlen om behovet for udskiftning af Åge Hareide fordufter først definitivt, når de tre hjemmekampe i Parken er spillet,” slutter Søren-Mikael Hansen.
