Noget nyt, noget gammelt, noget udlånt - og en masse rødt
Af Nicklas Degn — 28. februar 2021
Den karakteriske gule sporvogen kører gennem São Miguel-området i det sydlige Lissabon. Foto: Nicklas Degn.
Med en bugnende udgiftskonto og en mand, der ved, hvordan man vinder titlen, i spidsen, forsøger Benfica at indgå et fornuftsægteskab, der kan gøre dem til mere end at være dem, de største klubber kigger til, når de skal have et nyt stjernefrø. Men faren for at falde mellem to stole lurer.
Benfica er et historisk, europæisk storhold. Men det er også et detroniseret storhold i europæisk forstand. Væk er tiden med Béla Guttmann og Eusebio, væk er Europa Cup-finalen med Johan Cruyff som bolddreng. Tilbage står Benficas betydning i en transnational kontekst reduceret til en førende talentklub. Stedet, hvor der udklækkes, men ikke hvor der høstes andet end i økonomisk forstand. Se bare på listen. João Felix, Ederson, Rúben Dias, Renato Sanches. Spillere, der alene inden for den seneste håndfuld år er blevet gjort til flyveværdige topspillere af Benfica, og som formegentlig kommer til at vinde nogle af de allerstørste titler, fodbolden har at byde på. Men ikke mens de er i folden hos As Águias.
Læs også:
Ajax og danskerne - og dengang Cruyff var bolddreng for Di Stéfano og Puskas
Der skete et og andet i sommer. Det er altid værd at holde øje med de transferaktiviteter, der foregår i Lissabon, men denne gang skete der noget nyt. Benfica brugte penge. Mange af dem. For første gang gik Benfica på indkøb og kom hjem med en kvittering, der rundede €100 millioner. Ind kom det tyske evighedstalent Luca Waldschmidt, den brasilianske landsholdsspiller Éverton, der længe, meget længe, havde taget tilløbet til Europa, supertalentet Darwin Núñez og de Premier League-erfarne midtstoppere Jan Vertonghen og Nicolás Otamendi. Ud gik som sædvanligt et profitabelt akademiprodukt i førnævnte Dias. Ud på lån gik også et par af de kommende bud på store salg. Måske Lissabon-drengen Jota, nu på midlertidigt ophold i spanske Valladolid, bliver mange penge værd en dag?
Men ind kom også noget gammelt Benfica-blod i et forsøg på at konsolidere det fornuftsægteskab med fremtiden, som klubben med udsigt til Atlanterhavet har forsøgt at indstille kikkerten på. Jorge Jesus er tilbage med ansvaret for holdet efter en kort, succesfuld og lidenskabelig romance med Flamengo i Brasilien. Kultfiguren Jesus gjorde hvad få europæiske trænere har gjort før ham, han tog turen til Sydamerika og gjorde god figur. At det lige var en portugiser, der formåede at føre et europæisk pas til tops i Copa Libertadores er dog næppe en overraskelse. Portugal er trods sin ringe størrelse med et befolkningstal og et areal på kun lige over det dobbelte af Danmark, en af verdens største fodboldnationer. De er et udfarende folk, det ligger dybt i portugisernes blod og historie og det har det gjort siden Vasco da Gama drog ud for over 500 år siden. På godt og ondt.
Historie er tilsyneladende også noget, de spiller på i Benfica. Da klubben var på vej mod sit 37. nationale mesterskab i 2018/2019 kørte de en form for kampagne under navnet reconquista. Generobring. Et navn og et ord, der i historisk forstand leder tankerne hen på kristne generobring af Den Iberiske Halvø, hvor Portugal har hjemme, der begyndte tilbage i det ottende århundrede og varede til den sene middelalder.
Den gale opfinder
Da Jorge Jesus pakkede kufferten og drog til Rio de Janeiro lignede det næppe kimen til en af de mest succesfulde klubkampagner i nyere tids sydamerikansk klubfodbold, men tilbage står en sæson så suveræn, at fodboldhipstere vil støve den af igen om mange år og skrive pæne ord på pæne sider i pæne onlinemagasiner om dengang Jesus gjorde Flamengo til sydamerikanske konger. Jorge Jesus tog et år i Rio inden han i sommer vendte tilbage til Benfica. Han vandt den brasilianske Serie A, han gjorde Gabriel “Gabigol” Barbosa god igen og sammen vandt de Copa Libertadores på Barbosas to finalemål og flamboyante lidenskab. Og Jorge Jesus står tilbage som en sjælden ikke-brasiliansk succes i Brasilien.
“Det sker ikke hyppigt, men det er sket nogle gange på det seneste. Der var også Jorge Sampaoli, der kom til Santos og nu er i Atlético Mineiro (men som netop, per. 25. februar, er blevet udpeget som ny cheftræner i franske Marseille, red.). Ham kunne man godt lide. I Flamengo havde de prøvet en masse forskelligt, men det var altid lige ved og næsten. De ville prøve noget andet, så de tog til Europa, og de fandt Jorge Jesus. Du må ikke spørge mig, hvordan de fandt ham, for da jeg hørte, det blev ham, må jeg indrømme, at jeg ikke anede, hvem han var,” siger Andreas Knudsen, der formidler det smukke fodboldlands ve og vel som Brasserbold og som er glødende Flamengo-fan.
“Det er jo den gamle kolonimagt. Man tog ret godt imod ham, for han kunne jo tale sproget. De snakker portugisisk i Brasilien og de er ikke så gode til at snakke ret meget andet end portugisisk. Når der kommer en, der kan snakke deres sprog og ikke taler ned til hverken presse eller fans, men til dem, så bliver det taget godt imod,” siger Knudsen om tiden da Jorge Jesus meldte sin ankomst i Rio de Janeiro.
Vue ud over det sydlige Lissabon med udsigt til Tajo-floden, der munder ud i Atlanterhavet. Foto: Nicklas Degn.
Men forskellen var alligevel til at tage og føle på. Jesus’ dialekt var så kraftig, at hans interviews måtte tekstes. Jesus tog hele sit team af trænere og analytikere med sig. Alt var nyt, men fansene stod uden nogen større trang til en lang indkøringsfase. Det eneste, der gjaldt, var at få det første mesterskab siden 2009 og at tage Copa Libertadores-titlen med i rusen.
“Det var hverken fugl eller fisk efter de første fire kampe. Man kunne se, at han enten ville blive en dundrende fiasko eller en stor succes. I Brasilien kaldte man ham Georg Gearløs. Nogle gange lavede han nogle geniale opfindelser, og andre gange noget, der sprang i luften om ørerne på ham. I medierne blev han i starten udstillet som den gale professor, formentlig hjulpet på vej af, at han har det her vilde Einstein-hår,” beretter Andreas Knudsen.
Den gale opfinder knækkede koden og Flamengo spillede straks derefter det bedste fodbold i Sydamerika ført an af den henrivende uruguayanske playmaker Giorgian De Arrascaeta på midtbanen, forsvarstårnet Pablo Marí, der straks efter blev købt af Arsenal, og selvfølgelig af Inter-floppet Gabriel Barbosa, der nu igen ligner en kommende landsholdsskarpretter. Flamenguistaerne lukkede Jorge Jesus ind i deres hjerter og for en stund drømte de ældste af slagsen sig tilbage til 70’erne og 80’erne med Zico og Júnior. Jorge Jesus efterlod sig et eftermæle i Brasilien.
“Forestil dig, at du har Woodstock-festivalen i 1969, du har lige haft Jimi Hendrix på. Hvad sker der så bagefter? Du kan ikke få noget, der er bedre,” siger Andreas Knudsen.
Indgangen til den romersk-katolske kirke Igreja de Nossa Senhora da Conceição Velha i Lissabon. Foto: Nicklas Degn.
Vingerne kunne ikke bære et klub-verdensmesterskab, da Liverpool viste sig for stærke i Flamengos møde med den europæiske exceptionalisme, men hjerterne havde Jorge Jesus for længst erobret. Han gjorde det med det spil, som han orkestrerede inden for kridtstregen, men han gjorde det faktisk også ude på sidelinjen. Som da han tillærte sig tegnesprog, så han på den måde via tv-kameraerne kunne fortælle “Flamengo, jeg elsker jer” på den internationale dag for døve og tegnsprog.
“Det er noget, der har bidt sig fast i enhver Flamengo-fan. Han har altid været flink over for fans og presse, og han har ordet i sin magt. På en pæn måde. Han råber og skriger ikke, men er høflig og rar,” siger Andreas Knudsen.
Tålmodighed og plads til forbedring
Nu er det nye Benfica en smule ved det gamle i form af 66-årige Jesus, der også trænede Benfica fra 2009 til 2015. Men spørgsmålet er, om man allerede kan ane en holdbarhedsdato. Benfica er fortid i Europa League og de vinder næppe det portugisiske mesterskab. Dertil er genopstandne Sporting Clube for længst stukket af.
Lige nu ligner det snarere et kapløb om at klemme sig ind i top-tre for at få fingrene i en billet til Champions League-kvalifikationen.
“I Brasilien kaldte man ham Georg Gearløs. Nogle gange lavede han nogle geniale opfindelser, og andre gange noget, der sprang i luften om ørerne på ham. I medierne blev han i starten udstillet som den gale professor, formentlig hjulpet på vej af, at han har det her vilde Einstein-hår”
Hvis tålmodigheden har lagt sig over ørnene fra Estádio da Luz, råder truppen til gengæld over en masse plads til forbedring. Men netop tålmodigheden kan vise sig at blive et nyt fænomen i Benfica, for det er langt fra normalen, at transferudgifterne er større end -indtægterne. I det her tilfælde endda langt større. Læg dertil alle coronaens økonomiske bivirkninger og tilbage står næppe et ur, der tikker i al evighed.
Hvem ved om dette Jorge Jesus’ tilbagevendte år måske skal fungere som en overgangsperiode, og det 2020/2021, som mange havde set frem til at følge Benfica i, skal byttes ud med 2021/2022.
Eller om det hele ender i en skilsmisse.
Dette er anden del af Calcio.dks miniserie i to dele af om fodboldklubben Benfica. Du kan læse første del, der udkomer 27. februar 2021, herunder.
Læs også: