Vi sætter ord på det smukke spil
Fodbold er komplekst. Fodbold er simpelt. Fodbold er under forandring, under afvikling og under udvikling på samme tid. Fodbold er fodbold, futbol, football, soccer, Fußball og calcio.
Fodbold er så meget, og derfor kan der sættes uendeligt mange ord og sætninger sammen om den verden, kultur, taktik og de mennesker, der omgiver og indkapsler sporten. Netop det er Calcio.dks formål.
Calcio.dks eksistensberettigelse er at skabe god journalistik, fortælling og formidling om fodbold med et internationalt udsyn. Vi skaber et uafhængigt medie med en ambition om at bidrage yderligere til en i forvejen kompetent og stolt dansk sportstradition og at fastholde det skrevne ord som en vigtig spiller, når det smukke spil skal vendes og drejes.
Det har vi gjort siden 2020, men den første håndfuld år var de spæde skridt og fra 2026’s begyndelse var Calcio.dk klar til at stå på egne ben.
Det gør vi via den nyeste tilføjelse: Sportsbrevet Calcio. Her følger vi sportens verden og gang med fokus på der, hvor sport af enhver slags møder i særdeleshed politik.
Sportsbrevet Calcio udgives ligesom Calcio.dk via Substack og udkommer i en gratis udgave og i en betalt udgave. Betalende abonnenter får én ekstra månedlig udgivelse og er dermed med til at finansiere Sportsbrevet Calcio, men også Calcio.dk, der som altid udgiver artikler om fodboldens samspil med kultur og politik.
På den måde kan Calcio.dk blive ved med at udkomme med samme syn på fodbold og samme slags artikler som vi har gjort lige siden 2020. Og sådan kan Calcio.dk blive ved med at være et uafhængigt sportsmedie fri for annoncer.
Skriv dig op til Sportsbrevet Calcio via knappen herunder.

