Sportsbrevet Calcio #8: En liga for sig

Fem års rift i toppen af europæisk klubfodbold er ovre. Stridsøksen er begravet og Real Madrid er atter inviteret ind i det fine selskab. Holder det denne gang?

Foto: Victoria Prymak (via Unsplash).

Det her er en udgave af Sportsbrevet Calcio eksklusivt for betalende abonnenter. Tak, fordi du støtter Sportsbrevet Calcio og dermed også Calcio.dk!

European Super League er død. Længe leve European Super League.

Med en generisk pressemeddelelse, der ikke gjorde historiens tyngde retfærdighed, annoncerede UEFA, European Football Clubs (EFC), Real Madrid i denne uge i forening, at European Super League er en saga blot og at parterne nu bevæger sig fremad i enighed om, hvad der er bedst for europæisk klubfodbold.

For at forstå, hvorfor det overhovedet er et issue, skal vi spole tiden tilbage til april 2021. Coronapandemien havde lukket det meste af verden ned, fodboldverdenen inklusiv. Stadioner var tomme og enigheden rundt omkring på de afsprittede kontorer, der rent faktisk kunne holde åbne, eller de middagsborde, hvor det var lykkedes at samle tilpas med negative coronatests, var, at nu var det da for alvor gået op for alle, hvor vigtige fans var for fodbolden. Det var sgu lidt stemningsforladt at se Champions League for tiden.

Snakken blev afsporet den 18. april 2021. Ud af det blå for andre end de inderste af fodboldens insidere præsenterede en koalition af 12 af verdens største fodboldklubber, at de ville gå sammen om en ny European Super League. Effektivt ville det betyde et brud med UEFA’s Champions League, selvom det ikke blev italesæt eller den præmis for så vidt blev anerkendt fra de involverede klubber. Men for omverdenen stod det hurtigt lysende klart: European Super League og Champions League kunne ikke eksistere samtidigt.

---

Læs også:

---

UEFA-præsident Aleksander Čeferin blev taget på sengen og blev kun varskoet meget kort tid inden offentliggørelsen. Men han fik en heads-up fra en god kilde. Čeferin ringede, mens han befandt sig hjemme i Slovenien¹, til sin gode ven, Andrea Agnelli, der udover at være præsident i den italienske storklub Juventus også var formand for den mest magtfulde lobbyorganisation i fodboldens verden, European Club Association – ej at forglemme, at Agnelli også var gudfar til Čeferins børn.

Agnelli tog ikke telefonen. Måske ikke så underligt for en mand af Agnellis vigtighed, men straks mere ildevarslende med de nye informationer friske i Čeferins erindring, for Juventus var en af de 12 European Super League-klubber. Čeferin hoppede i bilen og kørte hele vejen UEFA’s hovedkontor i Schweiz. Med god grund.