Sportsbrevet Calcio #19: Point of no return
Fodboldverdenen er i brand, og det er meget svært at se, hvordan alt skal kunne vende tilbage til som det var for en uge siden. Sådan gik det til, da Infantino fik bægeret til at flyde over.
Fodboldverdenen er i brand, og det er meget svært at se, hvordan alt skal kunne vende tilbage til som det var for en uge siden. Sådan gik det til, da Infantino fik bægeret til at flyde over.
Hvor skal vi starte?
I de forgangne dage er et jordskælv af hidtil uset størrelse blevet sat i gang under fodboldverdenens organisationer, som vi kender dem. Fodboldens kontinentalplader er blevet rykket fra deres vante pladser i sådan et omfang, at det er svært at se, hvordan situationen skal genoprettes lige foreløbigt.
FIFA-præsident Gianni Infantino har længe været en mand, der deler vandene blandt fodboldens interessenter. Han er en mester i at opbygge alliancer, og uanset, om han har forsvaret VM i Qatar indædt, har orkestreret muligheden for et VM i Saudi-Arabien, opfundet en fredspris for at give den til Donald Trump eller har taget imod et opkald og en snak fra selv samme Trump om en karantæne til en VM-spiller, så har kritikken kunnet drive ned ad Infantino uden at tage ophold, men i stedet forsvinde ud i intetheden, fordi basen altid har været sikker. Men nu er Infantino fløjet for tæt på solen som en anden Ikaros.
Det hele begyndte tirsdag aften. Britiske The Times’ velinformerede sportsjournalist Martyn Ziegler kunne bringe noget af et scoop1, der fortalte, at Infantino og FIFA planlagde at oprette et nyt selskab, hvor i man ville samle de kommercielle rettigheder for turneringer som VM, og derefter afhænde 20 procent af det selskab – og dermed de facto en femtedel af fodboldens mest hellige af alle begivenheder – til private investorer. Planen var allerede så langt, at Joshua Kushner, bror til Trumps svigersøn Jared Kushner, stod klar i kulissen til at lede de udefrakommende investorer.
Detaljerne i planen og i historien var fra start bemærkelsesværdige. Ikke alene var salgspitchet til FIFA’s 211 medlemslande klart (de ville hver især, i tilfælde af, at de ville stemme forslaget igennem, få $20 millioner i hver VM-cyklus mod de nuværende $8 millioner per land), der var ifølge The Times’ kilder også banet en vej for at Infantino kan blive kommissær for foretagendet, efter at hans forventede næste præsidentperiode løber ud i 2031. Følger man eksemplet fra NFL, hvor inspirationen til planen er slående, vil hans i forvejen gode millionløn blive tidoblet. For at maksimere profitten i et sådant nyt selskab, var en anden gren af planen at VM kunne både udvides til 64 hold og afholdes hvert andet år.
FIFA svarede hurtigt på The Times’ historie ved at udsende planen som en pressemeddelelse2. FIFA Forward Enterprise (FFE) hed den.
Så rullede efterskælvene med en hastighed, fodbolden ikke har set magen til.
En smuldrende alliance
Natten til onsdag forfattede den mellem- og nordamerikanske føderation, CONCACAF, en skrivelse, hvori de beklagede sig over ikke at være konsulteret om planen. CONCACAF og særligt dets præsident samt FIFA-vicepræsident Victor Montagliani, er ellers en af Infantinos tætte allierede.
Samtidig forlød det, at UEFA havde indkaldt sine 55 medlemslande til et virtuelt krisemøde torsdag, hvor situationen skulle gennemgås. Da torsdag oprandt og krisemødet måtte formodes at nærme sig sin afslutning, kontaktede undertegnede Dansk Boldspil-Union såvel som det norske fodboldforbund for at blive klogere på, hvor de hver især og UEFA som helhed stod, og det stod ret hurtigt klart, at noget var under opsejling.
Der skulle kun gå få minutter, før omverdenen fandt ud af, hvad det var: alle 55 UEFA-medlemslande besluttede sig i samlet flok for at varsle boykot3 af FIFA’s turneringer, hvis ikke FFE blev droppet. Og ikke nok med det. UEFA’s melding gik langt videre end selv de argeste UEFA-kritikere, der længe har kaldt på konsekvens fra den europæiske union, havde forventet. Planen skal ikke blot tages af bordet, UEFA vil have det sort på hvidt at FIFA Forward Enterprise aldrig bliver til noget. Ellers boykotter de europæiske lande samtlige FIFA-turneringer startende ved U20 VM for kvinder, der begynder i Polen den 5. september.
DBU gik kort efter ud og bekræftede4 sin støtte til meldingen. DBU-formand Jesper Møller, der længe har været en af UEFA-præsident Ceferins tætteste allierede, udtaler, at Møller har givet UEFA ”mandat til at bruge alle værktøjer i kampen”.
I tiden mellem nyheden om et krisemøde og UEFA’s faktiske udmelding gik Infantino i arbejdstøjet. Han skrev5 til samtlige medlemslande, at de har en deadline frem til 19. september til at træffe en beslutning om deres støtte til forslaget. Infantino optog en videobesked via FIFA’s mediekanaler, hvor i han flere gange understregede at det jo ”blot er et forslag”. Den asiatiske konføderation (en anden af Infantinos hidtidige sikre støtter), lavede en pressemeddelelse med samme ordlyd som CONCACAF: AFC var meget uforstående over for, hvorfor de ikke var blevet konsulteret på forhånd. Den tyske fodboldpræsident, Bernd Neuendorf, der er medlem af det, der burde være FIFA’s mest magtfulde organ, FIFA Council, bekræftede6, at FIFA Council heller ikke var blevet konsulteret. Deri ligger det helt store problem for Infantino. Han har tilsyneladende fundet på planen helt alene. Eller i hvert fald uden andre fodboldfolk i rummet.
Kun én står last og brast
Endelig kom der en udstrakt hånd til Infantino. Den tættest af alle allierede, den afrikanske konføderation CAF, lavede også sin egen pressemeddelelse, men uden at kritisere planen eller processen, for i stedet at notere, at de ville kigge nærmere på, hvad FFE var for noget.
Men det var skønne spildte kræfter, for der gik ikke længe inden CONCACAF satte yderligere trumf på sin hidtidige melding ved at gå i bedene på UEFA og om end ikke true med boykot, så entydigt afvise Infantinos plan. Der er 90 ud af 211 FIFA-lande repræsenteret i UEFA og CONCACAF sammenlagt.
Tidligt i morges udsendte FIFA så en ny pressemeddelelse7, hvor i de forsøgte at redegøre for planen og det, de kalder ”forkerte medierapporter”. Resten af meddelelsen er en gentagelse af planen, som den allerede forelå, og dermed er det foreløbige FIFA-svar på UEFA’s trussel om et boykot altså at fortsætte som planlagt.
Hvis man troede, at det ville lægge en dæmper på sagerne, så er situationen en komplet anden. Fredagen er blevet værre for Infantino end nogen kunne forestille sig. AFC, den asiatiske konføderation, udsendte i eftermiddag en ny pressemeddelelse, hvor i også de går skridtet videre end oprindeligt. Nu stiller AFC sig ”i solidaritet med UEFA og CONCACAF”. Meldingen er mere diplomatisk end UEFA og CONCACAF, men skal man tolke det som et endegyldigt nej til planen, hvilket er nærliggende, så forvandler AFC’s 45 FIFA-nationer det samlede modstandstal til 135. Og dermed et klart flertal for et nej til FFE.
Men vi mangler de sidste to udviklinger, inden vi er up-to-date. For fredagen bød også på en offentlig opsigelse fra intet mindre end Infantinos mest prominente og tætte rådgiver, Carlos Cordeiro i direkte protest mod Infantinos plan8. Og så skal vi runde den her gennemgang af begivenhederne (som de har udfoldet sig indtil videre) af med den vel nok største overraskelse og den klareste mistillidserklæring til Infantino i hans over 10 år som FIFA-præsident.
FIFA’s chief operating officer, Kevin Lamour, har sendt en skriftlig udtalelse til Associated Press9, der bedst kan beskrives som af den slags, der får en til at tabe kæben. I den skriver Lamour, at FFE-planen er ”én enkelt persons projekt” og at ”ikke alene må det her projekt ikke blive til noget… men tiden er kommet for fodboldens politiske ledere at stille sig selv de rigtige spørgsmål og at træffe de rigtige beslutninger”. Lamour skriver end videre, at FIFA’s medarbejdere føler sig forrådt af Infantino.
Lad os lige tage afsenderen igen: Kevin Lamour er FIFA’s nuværende COO.
Det er så der, vi står lige nu. Fodboldverdenen er i brand. Alle involverede (udover de 13 medlemmer i Oceaniens konføderation OFC og de otte i Sydamerikas konføderation CONMEBOL) har blottet deres kort og venter nu på, hvem der trækker det næste.
En ting er sikkert og vidst: spillet er nødt til at fortsætte. Det er svært at se, hvordan det kan blive med Gianni Infantino som FIFA-præsident.
https://www.thetimes.com/sport/football/article/world-cup-for-sale-gianni-infantino-fifa-wdvtsqfc6
https://inside.fifa.com/organisation/media-releases/intends-expand-football-development-funding-usd-10-billion-subject-approval-member-associations
https://www.uefa.com/news-media/news/02a7-213a92896eb0-54dfbf454e3b-1000--statement-on-behalf-of-uefa-and-its-55-national-associations/
https://dbu.dk/nyheder/2026/juli/jesper-moeller-fifa-forslag-saelger-fodboldens-sjael/
https://news.sky.com/story/gianni-infantinos-senior-adviser-carlos-cordeiro-quits-in-protest-at-fifa-chiefs-world-cup-plan-13568760
https://apnews.com/article/cordeiro-infantino-fifa-executive-world-cup-4cff20f6e2dda925e6d5395b56dcf9ab