Sportsbrevet Calcio #1: Et sportsbrev til tiden
I en tid, hvor fodbolden ligner den verden, der omgærder den i kraft af, at alt synes under forandring, er der mere end nogensinde brug for medier, der kan forene et kærligt og kritisk blik på sport.
Han drog et lettelsens suk og tog imod krammere, der fløj ind fra øst og vest inden han begav sig op på talerstolen i Zürichs Hallenstadion, hvor han messende, nikkende og pegende ud mod forsamlingen sagde de i sportspolitik siden så berømte ord: “Vi vil genskabe Fifas ry og rygte. Alle vil bifalde os. De vil bifalde jer”.
Det er snart 10 år siden den schweiziske jurist Gianni Infantino overraskende blev valgt som Fifa-præsident midt i organisations største krise nogensinde. Fifa var blevet drevet som mafia-organisation lød konklusionen fra selveste FBI, der var blevet sat på sagen, efter at USA følte sig snydt for det VM-værtskab, der i 2010 - endnu mere overraskende - gik til Qatar. Snart 10 år er der gået, hvor den ellers dengang så relativt ukendte generalsekretær i UEFA stod klar til at udfylde den plads, som mange havde tilskrevet Michel Platini, men som altså endte tom, da den tidligere så vævre midtbaneelegantier også blev hvirvlet ind i Fifa-skandalen.
Et årti, hvor en ting har ændret sig: Vi snakker meget mere om Gianni Infantino. Han har så igen sørget for at bibeholde særligt en ting: Vi snakker stadig rigtig meget om Fifa. Om sportspolitik. Om fodboldens ophav og hvem der egentlig skal eje og bestemme over den.
Der er skam rigeligt med bifald, når der afholdes Fifa-kongresser i imposante hoteller og konferencelokaler rundt omkring i hele verden. Spørgsmålet er, om det er de rigtige, der klapper ad Fifa. Eller blot dens egne. Organisationens faste greb om fodbolden synes at være blevet endnu stærkere, og det fodboldens verdensherredømme, som organisationen altid har måttet dele med Uefa, er nu under opbrud. I det perspektiv, kan det meget vel være et sportshistorisk point of no return vi så for nyligt ved Fifa-kongressen i Paraguay, hvor Uefa-delegerede anført af præsidenten Aleksander Čeferin udvandrede i protest over, at Infantino havde forsinket kongressen, så han kunne færdiggøre sin rundtur i Mellemøsten som en del af den amerikanske præsident Donald Trumps følge. Det blev ikke vist på det offentlige livestream, men Infantino undskyldte overfor forsamlingen. Han tog sig selv i forsvar, fordi der var vigtige samtaler mellem USA og Saudi-Arabien og Infantino “følte, at jeg var nødt til at repræsentere alle jer”. Alligevel virkede det til at tage Infantino på sengen, da europæerne ikke dukkede op efter pausen1.
Mens disse linjer skrives er der kun timer til, at vi ser resultatet af Fifas seneste power grab. Muligvis det største hidtil. Det udvidede VM for klubhold begynder natten til søndag, dansk tid, i Miami. 32 hold er med og forud går endnu en meget speget proces, der meget vel gør det her til den mest kontroversielle og omstridte fodboldturnering i nyere tid. Det skriver jeg vel at mærke kun 2,5 år efter VM i Qatar. Det er fodbolden, der forener verden, siger Fifa, der har gjort en dyd ud af at komme så tæt som muligt på den nye amerikanske præsident i en tid, hvor det USA, der det næste års tid bliver fodboldens hjemland med både klub-VM og VM for herrer, splitter mere end nogensinde før. Kan fodbolden forene verden i Amerikas ikke længere så forenede stater?
Turneringen skulle oprindeligt være afholdt i Kina, mens landets store fodboldsatsnings sidste krampetrækninger blev kvalt af coronaen2. I stedet blev det USA i 2025 og i stedet blev det til et noget mere sammensat projekt end hvad nogen kunne have regnet med. Sponsorerne kom til meget sent og det samme med tv-rettighederne, der blev reddet af streamingplatformen DAZN i december for en pris på $1 milliard. En måned senere smed Saudi-Arabien $1 milliard i DAZN3. Selvom det er svært at se forretningsmodellen og selvom ingen har kunnet opstøve en seriøs analyse af efterspørgslen. Det er meldt ud, at kampene bliver vist på platformen gratis.
Turneringen begynder med en åbningskamp i Miami mellem de egyptiske giganter fra Al Ahly og David Beckhams celebre Inter Miami. At Al Ahly har en størrelse, der berettiger en plads i en kamp mellem kontinenter er ubestrideligt, men hvordan Inter Miami er havnet i turneringen står stadig tilbage som lidt af et mysterie. Klubben vandt ikke adgang via en på forhånd kvalifikationsgivende turneringstriumf. Det blev pludselig meldt ud, at klubben fik en af de 32 billetter, kort efter de sluttede på førstepladsen i MLS’ regulære sæson. Problemet er bare, at den amerikanske liga kører efter et andet system end det europæiske, så ligaens topplaceringer giver ingen titler, men i stedet adgang til MLS Cup, hvor det virkelig gælder. Inter Miami røg efterfølgende ud i første runde af MLS Cup til Atlanta United. LA Galaxy vandt turneringen Men det var altså Inter Miami, der fik klub-VM-billetten. Og sådan kan turneringen markedsføre sig med Messi, der har tørnet ud for klubben siden 2023.
Noget andet, det rekordstore klub-VM kan bryste sig af, er en bugnende præmiepulje. Sammenlagt lyder den på $1 milliard. Der var det tal igen. Cirka halvdelen af præmiepuljen ved verdens største guldkalv af en klub-turnering, Champions League. Til gengæld kan førstepræmien på $125 millioner mere end konkurrere med Champions League. Det er cirka samme beløb, som årets europæiske mester, Paris Saint-Germain, fik. Imponerende bedrift af en turnering, der afholdes for første gang, og kun tager en halv sommer at gennemføre.
Derfor står klubberne også i en prekær situation, for hvor der synes at være konsensus om - om ikke andet i det skjulte - at fodboldkalenderen er rigeligt pakket og at ingen virkelig har efterspurgt et nyt og opskruet klub-VM, så er de allerede bange for at misse den næste gang. Derfor optår den lettere absurde situation, hvor klubber nu er i gang med at lobbye for en 48-hold stor udgave4. Altså før den første bold ved den første udgave af turneringen er givet op.
Det er denne fagre nye verden, fodboldfans skal lære at engagere sig. Det er den verden, jeg synes, er så meget desto vigtigere at sætte under lup og kaste et lige dele kritisk og kærligt blik på. Det er formålet med Sportsbrevet Calcio. Jeg hedder Nicklas Degn og jeg udgiver sportsbrevet via mit lille con amore-medie Calcio.dk, der består af en hjemmeside, som godt nok lige pt. er nede, da jeg ikke har haft tid på at kaste den kærlighed på den, som den fortjener. Men det håber jeg, der snart bliver tid til igen. Og så bliver Sportsbrevet Calcio en fast integreret del. Men nu skyder vi det i gang på dets egne ben.
Nogle gange vil det ligne et nyhedsbrev med små tekster og tips til, hvad du skal lytte til og læse. Men det er ikke rigtig et nyhedsbrev, for det vil også bestå af essay-lignende tekster, artikler og andet godt. Det er heller ikke rigtig noget uge- eller månedsbrev, for jeg ved slet ikke, hvor ofte, det vil udkomme. Det kommer heller ikke kun til at handle om fodbold, selvom det kommer til at blive ret fodboldtungt. Derfor er jeg endt på navnet Sportsbrevet. Og så Calcio, som henviser til Calcio.dk, og som betyder fodbold på italiensk. Det er et af de få sprog, hvor ordet ikke er en sammentrækning af de pågældende ord for fod og bold. Det skal forhåbentlig gerne signalere, at det handler om fodbold. Men også om alt det, der omgiver fodbolden.
Jeg hedder Nicklas Degn og til daglig arbejder jeg på RADIO IIII, hvor jeg har lidt af et drømmejob. Den ene halvdel af min arbejdstid bruger jeg på at være vært på radioens aftenflade (lyt med alle hverdage kl. 17-20!) og den anden halvdel bruger jeg på at bedrive sportsjournalistik, opdyrke og formidle historier, der får plads i hele radioens flade. Og så får jeg lov til at sysle med nogle podcastserier om sport i ny og næ. Calcio.dk driver jeg derfor udelukkende i min fritid, hvilket også bliver tilfældet med Sportsbrevet Calcio.
Hvor ofte udkommer Sportsbrevet så? Jeg aner det ikke. Jeg savner at skrive og at udkomme på tekst, så jeg har længe taget tilløb til et projekt som dette, og nu skulle det så være. Jeg prøver det af henover sommeren og evaluerer siden hen. Derfor kommer det selvfølgelig også an på interessen og efterspørgslen. Derfor: Kan du lide det, så skriv dig endelig op. Jeg udgiver via Substack, som jeg selv er flittig bruger af og som jeg håber kan vise sig en gevinst for den hårdtprøvede skrevne (sports-)journalistik.
Kommer det til at koste penge? Med mulighed for at afslutte denne første udgave med den sløjeste FAQ, man kan forestille sig, så ved jeg det ærligt talt ikke. Som sagt er det noget, jeg laver i min fritid, og jeg kommer til at starte det ud som udelukkende et gratis tilbud. Ligesom Calcio.dk altid har været, i øvrigt. Men jeg aner ikke, hvilke idéer jeg senere kan komme på. Jeg er publicist og mediemand i hjertet, elsker journalistik og vil gerne gøre mit til, at der kommer til at eksistere gode, seriøse danske sportsmedier i fremtiden. Jeg er også af den overbevisning, at journalistik i sidste instans koster penge. Så hvordan det skal finansieres på den helt lange bane, tør jeg hverken forsikre om eller komme med et bud på. Nu begynder vi med den korte bane.
Velkommen ombord. Tak, fordi du læser med.
Nicklas Degn, juni 2025.
Podcasten “Sports Unlocked” d. 17. maj 2025
Podcasten “Libero” d. 4. juni 2025