Sportsbrevet Calcio #2: Doping i det åbne

Med få dage til Tour de France rippes der op i en forlagt dopingefterforskning. Alt imens, at opmærksomheden om det IOC-udfordrende OL med doping skærpes. Og så er der EM. Og klub-VM.

For et år siden sad jeg i et varmt og fugtigt lille auditorium i det centrale Aarhus, der tilhørte idrætsstudiet på Aarhus Universitet. I det halvfyldte rum sad idrætsstuderende, lektorer og professorer, antidopingrepræsentanter og så altså en enkelt journalist. De var alle kommet for at høre den australske jurist Aron D’Souza præsentere tankegrundlaget og præmissen bag Enhanced Games. En idrætsbegivenhed, der vil udfordre De Olympiske Lege ved at tillade doping og udfordre det støvede IOC ved at placere magten i hænderne på atleterne.

Vi skal skrue tiden lidt tilbage for at forstå, hvorfor en så absurd idé som et doping-OL umiddelbart blev taget så seriøst af den både intellektuelle og sportspolitiske elite en majdag i Jylland. Idéen har løst funderet eksisteret i flere år. Men den blev først (en smule) seriøs for to år siden, hvor større medier som The Guardian¹ begyndte at skrive om en på det tidspunkt nylanceret organisation ved navn Enhanced Games. Konceptet var relativt simpelt og man forstod nemt, hvorfor fascinationshistorierne hurtigt stod i kø: Enhanced Games skulle være et OL, men med doping tilladt. Ingen dopingtests, men atleterne ville i stedet få tilbudt et sundhedstjek og kunne i princippet så boltre sig i Wadas antidopingliste for derefter at hoppe i vandet eller sprinte ud på løbebanen under Enhanced Games.

Informationerne var dog sparsomme dengang i 2023 og blev ved med at være det i lang tid. Det betød imidlertid ikke, at idéen ikke skulle tages seriøst. Så længe, det (som med alt andet) blev gjort kritisk. Jeg var muligvis været den første danske journalist til at interviewe D’Souza om Enhanced Games², og allerede dengang var det tydeligt, at personerne bag havde gjort sit forarbejde. Der var forberedt svar på alle de åbenlyse kritiske spørgsmål, som rejste sig. Om end man kan synes, hvad man vil om de pågældende svar. Efterfølgende mødte jeg ham så i Aarhus, og selvom der er tale om en charmerende fyr med snakketøjet i orden og ordet i sin magt, så var der på det tidspunkt i maj 2024 mange praktiske spørgsmål, der rejste sig og som allerede havde stået ubesvarede hen i noget tid. Hvornår skulle det første Enhanced Games foregå? Hvem skulle være værter? Men allermest presserende: Hvem i alverden skulle deltage?

Foto: Daniel Olah (via Unsplash)

Det var tydeligt, at Enhanced Games havde svært ved at få etablerede atleter til at stille op. Det var formentlig ingen overraskelse for hverken dem eller omverdenen. Hvis en atlet forpligter sig til Enhanced Games giver det sig selv, at vedkommende bliver evigt forvist fra det etablerede sportssystem. På den måde var det heller ikke en overraskelse, at den første atlet til at tage springet var en allerede pensioneret en af slagsen. Den australske svømmer James Magnussen³ blev appelsinen i Enhanced Games’ turban, da han i en podcast blev spurgt til Enhanced Games og hvorvidt det var noget, han kunne finde på at deltage i. Her er det vigtigt at indskyde, at Enhanced Games kort forinden havde meldt ud, at enhver atlet, der slår en verdensrekord i Enhanced Games-regi, får $1.000.000. Magnussens svar var, at han ville “juice sig til gællerne”. Enhanced Games var ikke sene til - meget opportunt - at få James Magnussen ombord, men siden har det været så som så med listen over kommende deltagere. Der har mig bekendt kun været yderligere tre, der har forpligtet sig. En af dem har angiveligt allerede slået en verdensrekord. Ham vender vi tilbage til.

Den ultimative frihed
Først skal vi vende det, der i en berettermodel over Enhanced Games’ tilværelse vil være point of no return. I starten af 2024 landede de et uspecificeret millionbeløb som en investering fra en række navnkundige navne. Mest bemærkelsesværdigt ultralibertarianeren og PayPal-medstifteren Peter Thiel. En excentrisk forretningsmand, der finansierede JD Vances start som politiker, går ind for menneskets fulde ret til egen krop og har i sinde at skabe et nyt samfund fri for regeringskontrol på en ø ud for Honduras⁴. Man forstår den umiddelbare forbindelse, men den faktiske forbindelse mellem Thiel og D’Souza er noget mere celeber. Den stammer fra 2018, hvor D’Souza stod bag wrestlere Hulk Hogans søgsmål mod tabloidmediet Gawker⁵, der skabte store overskrifter og som endte med, at Gawker gik rabundus. Det søgsmål blev finansieret af Peter Thiel.

Trods de nyfundne millioner gik hele år 2024 uden at der kom nyt om praktikken bag Enhanced Games. Oprindeligt håbede de at kunne arrangere første udgave i 2025, men det blev udskudt til 2026. Og så skete der tilsyneladende noget simultant med, at Donald Trump blev USA’s 47. præsident uden, at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng. En måned efter Trumps indsættelse investerede præsidentens ældste søn, Donald Trump Jr., i Enhanced Games⁶. Opsigtsvækkende i mere end en forstand og særligt, fordi Donald Trump har brystet sig af, at han skal være præsident under OL i Los Angeles 2028. På den baggrund var den næste store udvikling endnu mere spektakulær. For to måneder siden inviterede Enhanced Games endelig til lanceringen af den første udgave. Jeg fik invitationen og det var et nemt at tyde den helt store nyhed på forhånd. Lanceringen ville nemlig foregå i USA og ganske rigtigt kunne Enhanced Games i den 21. maj endelig præsentere, at den første udgave vil finde sted præcis et år senere. Det løber af stablen den 21. maj 2026. I Las Vegas.

Programmet bliver ikke en tro kopi af OL. I stedet har man udvalgt en række “kronjuveler”, som skal sikre, at der er maksimal opmærksomhed om rekordforsøgene, samt så det hele ikke drukner i inferiøre sportsgrene. Der skal konkurreres i traditionelle OL-højdepunkter som 100 meter løb, 50 meter fri svømning og vægtløftning.

Som en del af lanceringen havde Enhanced Games også en overraskelse. De havde fået yderligere et par atleter med ombord og havde allerede på forhånd forsøgt at få to af dem til at slå verdensrekorder - selvfølgelig mens de pågældende atleter var på præstationsfremmende stoffer - som de så kunne præsentere til lanceringen. James Magnussen forsøgte, men forgæves. Til gengæld præsenterede Enhanced Games en video, der viste den græske svømmer Kristian Gkolomeev slå verdensrekorden i 50 meter fri svømning. Den officielle verdensrekord er fra 2009, hvor brasilianske César Cielo svømmede i tiden 20,91 sekunder. Det er den selvfølgelig stadigvæk, selvom videoen viser Gkolomeev svømme i tiden 20,89⁷. Gkolomeev kan selvfølgelig trøste sig med en million dollars.

Kritik og fascination hånd i hånd
Jeg ved ikke, hvad Gkolomeev - der har svømmet til OL og vandt en EM-medalje så sent som sidste år - eventuelt var på, men James Magnussen har efterfølgende fortalt⁸, at han til sit rekordforsøg tog en række forskellige præstationsfremmende stoffer, heriblandt peptider som thymosin og ipamorelin, der fremmer væksthormoner og bruges i bodybuilding. Begge er på Wadas og antidopingliste og ville give en lang dopingkarantæne, hvis de blev indtaget til OL. Særligt, hvis de blev indtaget bevidst.

Her slutter den foreløbige fortælling om det, som IOC og det øvrige etablerede idrætssystem oprindeligt ikke ville værdige med så meget som en kort kommentar. Men som de på det seneste har følt sig nødsaget til at kritisere. Der er også alt mulig god grund til at være skeptisk om konceptet, hvis ikke for det sundhedsfaglige aspekt, så for det realistiske i at få tilpas med store navne til at stille op til, at det for alvor bliver seværdigt. Jeg prøver at lade være med at danne mig de store meninger og forventninger, for jeg vil i stedet blive ved med at følge og formidle både Enhanced Games, IOC og resten af sportssystemet journalistisk. Men jeg kan konstatere at interessen er stigende. Jeg har selv for nyligt været i både Go’ Morgen Danmark og P1 Morgen for at fortælle historien. Mens vi på RADIO IIII har dækket den i halvandet år.

Mit oprindelige incitament til at beskæftige mig med doping i den her anden udgave af Sportsbrevet Calcio, var egentlig en historie, der blev breaket af tyske ARD i sidste uge⁹. Nok så vigtigt af Hajo Seppelt, der er den mest respekterede journalist af dem alle, når det kommer til at afsløre og afdække dopingbrug. Jeg nævner i flæng statsdoping i Østtyskland og senere Rusland og dele af Fuentes-sagen, der knaldede Jan Ullrich og Floyd Landis.

Seppelts seneste afsløring har ikke fået så stor opmærksomhed og virker i det hele taget til at ramme cykelverdenen på et ukomfortabelt sted. Nogle holder den ud i strakt arm og behandler den pligtskyldigt, men stedmoderligt, andre afskriver den som ikke noget nyt i realiteten og som den typiske dopinghistorie, der altid skal lande lige op til Tour de France, og andre igen som Escape Collectives udmærkede podcast Spin Cycle¹⁰ behandler sagen ganske nøgternt, men med forbehold.

Historien i sig selv er dog interessant og relevant. Ifølge ARD arbejder en af de implicerede i Operation Aderlass (2019) stadig i cykelsporten. Desuden fortæller mediet, at der ikke er fældet dom i en række sager med alvorlige anklager, fordi sagerne er faldet for tidsfristen.

Der er ikke nogen rygende pistol, men afdækninger som denne er stadig enormt relevante for ikke at sige vigtige for at holde cykelsporten op på de mange løfter, der er givet siden de skandaliserede 90’ere og 00’ere. Og hvor flere dopingplettede fra dengang selvfølgelig stadig arbejder i cykelsporten i dag, hvilket i sig selv ikke er hemmeligt eller ulovligt. Herhjemme er vi heldigvis begunstiget af dygtige cykeljournalister, der kan afdække potentielle dopinghistorier kritisk og samtidig balancere en begejstret dækning af Jonas Vingegaards uger i Frankrig. Se bare på den danske dækning, da det sidste år kom frem, at Jumbo-Visma og Team UAE benyttede sig af den siden så kontroversielle indånding af kulilte¹¹.

Begge dele er vigtige her, hvor vi går ind i endnu en stor dansk sportssommer med få dage til Vingegaards forsøg på Tour-revanche, historiske fire danskere i Wimbledon og et desværre hakkende dansk kvindefodboldlandshold, der skal spille EM i Schweiz. Både det kritiske og det begejstrende er vigtigt. Man skal huske sig selv på, at det ene ikke udelukker det andet. Jeg kan meget passende give det sidste ord om det her emne til Hajo Seppelt, som i 2022 fortalte mig at “you can do both”¹².

---

Jeg vil bruge resten af den her udgave af sportsbrevet på at kigge frem mod den kommende sportsmåned og på en række anbefalinger.. Det kan godt ende med at blive et fast koncept i sportsbrevet og måske jeg af og til vil udgive udgaver udelukkende med det formål.

For som sagt går vi ind i en ganske seværdig sportssommer. Om præcis en uge (5. juli) begynder Tour de France og selvom vi er mange, der er skyldige i det, så bør vi stadig ikke sådan lige vænne os til, at den største tour-udfordrer (til Pogacar) er dansker. Det er en utrolig bedrift. Omvendt kan ingen have vænnet sig til at se fire danske navne i Wimbledon-lodtrækningen (30. juni), for det er aldrig sket før.

Midt imellem Tour- og Wimbledon-start går det så løs ved det Euromesterskab i fodbold for kvinder (2. juli), som de fleste oprindeligt troede ville havne i Danmark, Sverige og Norge, men i stedet bliver i Schweiz. Måske det til gengæld tager en smule af presset på det danske landshold, der har været sløvt præsterende i 2025. Det begyndte ellers meget lovende under den svenske træner André Jeglertz, men i takt med at svenskerens fremtid på landsholdet blev mere og mere uvist, blev resultaterne og spillet mere skuffende. Nu står det så klart, at EM bliver sidste dans for Jeglertz (der kædes heftigt sammen med trænerjobbet i Manchester City), inden han giver det danske dansegulv videre til Jakob Michelsen. Jeglertz har til gengæld ikke udpeget nogen kedelig EM-trup, så der er potentiale til, at det hele kan ende i enten stor skuffelse eller overraskelse. Der er længere til en decideret mellemvej i og med, at han har taget chancen med Nadia Nadim, der har x-factor, men spiller færre og færre klubminutter, og udeladelsen af Sofie Svava, der ellers har spillet et okay antal minutter i konkurrence med nogle af verdens bedste spillere i mægtige Lyon.

Det store spørgsmål inden EM bliver som ofte før om landsholdet er for afhængigt af Pernille Harder. Hun toppræsterer oftere man end man kan forvente, så det er sjældent, at landsholdet skal klare sig uden hende, men når det er i konkurrence med de bedste i Europa, kan en enmandshær ikke gøre det. Der er momentvise store præstationer fra store profiler i store klubber som Signe Bruun, Amalie Vangsgaard, Kathrine Kühl og Stine Ballisager, men vi mangler stadig at se det her danske landshold fungere som en enhed i 90 minutter i flere slutrundekampe i træk. Hvis dét til gengæld sker i Schweiz, kan der vente en stor, dansk fodboldsommer. Forventningerne fra omverdenen til Danmark er dog ikke store, og det er i stedet Spanien, England, Frankrig og Tyskland, der topper diverse power rankings. Danmark er typisk placeret midt i feltet på 16 hold. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at følge Italien, der også har skuffet i nu efterhånden en del nylige slutrunder, men som har en sjov trup, der glæder mit italofile hjerte. Også selvom det er blevet til en udeladelse af min yndling, Valentina Giacinti. I stedet er det Juventus-duoen bestående af altid solide Girelli og den seneste sæsons åbenbaring Sofia Cantore, der skal score målene. Og så skal man glæde sig til at følge Romas vidunderlige centrocampista Manuela Giugliano styre løjerne på midtbanen. Desværre afholder en skade supertalentet Giulia Dragoni fra at få et potentielt gennembrud.

Mellem desinformation og substans
Netop skader (og sygdom) er desværre en konstant følgesvend, der ofte serverer dårlige nyheder lige op til kvindefodboldens slutrunder. Så sent som i dag fik fodboldverdenen sig lidt af et chok, da verdens bedste fodboldspiller, Aitana Bonmati, lagde et Instagram-billede op fra en sygeseng, som hun befinder sig i, fordi hun har fået konstateret viral meningitis. Hvad det betyder for hende, for ikke at tale om hendes slutrundedeltage, vil jeg af manglende faglig viden ikke begive mig ud i så tidligt i forløbet.

Noget andet, der fylder i Schweiz kort inden den første EM-bold sparkes op, er værternes tilstand. En god slutrunde bliver kun bedre af, at værterne klarer det godt, men Schweiz’ forfatning er ikke for god med få dage til start. I den her uge tiltrak det meget opmærksomhed, at landsholdet spille en træningskamp mod FC Luzerns drenge-U15-hold og tabte 1-7. Efterfølgende gik en video viralt, der skulle forestille højdepunkter fra kampen, men videoen er manipuleret¹³ og stammer fra en kamp for 11 år siden, og er slet ikke landsholdet, men i stedet FC Zürichs kvinder mod et drengehold fra Zürich. På den måde er resultatet mest blevet brugt til at rakke ned på kvindefodbold, men hvis man nu går op i substans, så er der noget interessant i 1-7-resultatet som rent faktisk fandt sted. Der er bare ikke video af det.

Resultatet har fået negativ opmærksomhed i den schweiziske presse¹⁴, hvor det bliver brugt til at forstærke indtrykket af landstræner Pia Sundhage (senest landstræner for Brasiliens fodboldkvinder), der har dårligt fat om sin trup, og hvis træningsmetoder angiveligt ikke behager spillerne. Det er ærgerligt, hvis man håber på medvind til værterne, for hvis kollektivet ikke præsterer, har de kun tilbage at håbe på individuelle pragtpræstationer fra erfarne Lia Wälti og stortalentet Sydney Schertenleib.

Jeg kommer til at følge intenst med i EM. Måske det når at fylde et par sportsbreve, men følg ellers med på Bluesky og X. Det er i det hele taget svært at undgå fodbold i år, også den her sommer, der ellers, som det er kutyme med ulige år, kunne bruges til at trække luft ind og se færre fodboldkampe.

Som bekendt er der fuld gang i det omstridte VM for klubhold, som den seneste og første udgave af Sportsbrevet Calcio omhandlede¹⁵. Jeg er ofte meget påpasselig med at falde i gryden med confirmation bias, hvilket i det her tilfælde ville være at stemple konceptet som en fiasko over hele linjen på forhånd. Den kritiske dækning af klub-VM og hele processen op til taler forhåbentlig for sig selv, men nu skal turneringen have lov til at vise sit værd. Når det så er sagt, har jeg kun været imponeret i brudstykker. Halvtomme stadioner¹⁶ er naturligvis ikke et verdensmesterskab værdigt. Højdepunkterne har særligt de sydamerikanske klubber og fans stået for med Boca Juniors som det skinnende eksempel. I dag begynder knockout-kampene, hvorfor turneringen nu for alvor skal stå sin prøve.

Mens jeg færdigredigerer den her tekst, har jeg den første ottendedelsfinale mellem Palmeiras og Botafogo kørende i baggrunden. Jeg skal selvfølgelig også se den næste mellem Benfica og Chelsea og klemt inde mellem de to kampe står den på U21-finalen mellem England og Tyskland. Klub-VM foregår som bekendt i USA, og de amerikanske fans har tidszoner, der giver dem rig mulighed for også at se det nordamerikanske svar på EM, Gold Cup. De kan også følge med i aktuelle MLS-kampe. Alt sammen inden for de kommende 24 timer. MLS mister store stjerner, fordi de er til Gold Cup, der til gengæld mister endnu større stjerner, fordi de er til klub-VM. Hvornår findes der for meget fodbold?

---

Det optager mig:

På det seneste har jeg været dybt begravet i at færdiggøre anden sæson af den podcastserie, der først hed “Fodboldens pengemænd”, men som nu forvandler sig til “Kampen om din klub”. En serie, hvor hvert afsnit er et portræt af en fodboldklub med udgangspunkt i dem, der ejer og har ejet klubben. Seks nye afsnit, der er længere og mere nørdede end i første sæson, lander fra på lørdag d. 5. juli. Vi frigiver en lille teaser onsdag d. 2. juli. Du kan abonnere på podcasten allerede nu. Eksempelvis her.

Så lander afsnittene automatisk hos dig. Du kan jo også bruge ventetiden på at høre de første otte afsnit fra sæson et, der allerede ligger i feedet.

Derudover har jeg arbejdsmæssigt over flere gange i efterhånden tre år brugt en masse tid på at afdække det stigende problem med spilafhængighed i Danmark. Det blev en varm kartoffel, da en rapport¹⁷ bestilt af Skatteministeriet i 2022 fortalte, at en halv million danskere havde en eller anden grad af spilproblemer. En fordobling på fem år. Regeringen lovede handling, men har ikke gjort noget siden.

For en måned siden lavede jeg så historien om, at regeringen via Indenrigs- og Sundhedsministeriet de facto skar i støtten til de største behandlingssteder for ludomani i Danmark, bl.a. Center for Ludomani. Ministeren på området, Sophie Løhde, ville ikke stille op til interview, men skrev i et skriftligt svar, at der måske kunne blive forhandlet om yderligere penge til behandlingsstederne senere.

Nu har regeringen så fundet pengene, så behandlingsstederne alligevel ikke kommer til at mangle penge¹⁸. Dog kun i 2025, så problemet kommer til at genopstå til næste år. Pengene bliver taget fra en aftale fra 2022.

Slutteligt i det her afsnit vil jeg runde en meget glædelig nyhed, for et af de absolut fineste medier, når det kommer til kritisk sportsjournalistik, overlever. Norske Josimar fortalte for nylig, at de stod overfor lukning, hvis ikke de kunne indsamle 1000 nye abonnementer inden juli. Der er stadig et par dage tilbage, men Josimar er heldigvis reddet. De er på 1086 nye abonnenter.

---

Det læser og lytter jeg til:

Jeg færdiggjorde for nylig Miguel Delaneys States of Play, som er en kæmpe anbefaling værdig. Det er lige til tiden, at vi får en velresearchet og fyldig bog om den udvikling, fodbolden har været i de seneste 15-20 år, hvor (geo)politik har formet meget af fodbolden. Det er sportswashing, soft power, VM-tildelinger, klubejerskaber og meget mere.

Lige nu er jeg i gang med den danske oversættelse af den italienske skribent og tidligere ultra Giovanni Francesios bog om ultrakulturen i Italien, Tifare Contro: Una Storia Degli Ultras Italiani. Bogen er oprindeligt fra 2008, men for nyligt stødte jeg helt tilfældigt via bibliotekets hjemmeside på, at der er en dansk oversættelse. Desværre er jeg ikke sikker på, at den er så vellykket. Om det er selve bogen eller oversættelsen skal jeg ikke kunne sige, men sproget er simpelthen for kroget og unaturligt. Enten er den ikke godt skrevet eller oversat. Emnet er dog interessant nok til, at jeg kæmper mig igennem.

Til gengæld findes der nu hele to podcasts, der altid holder niveau i kraft af, at de er sammensat af nogle af de absolut dygtigste fodboldjournalister, der er derude. Først kom Sport Unlocked, der har tre af de dygtigste undersøgende sportsjournalister rundt om bordet.

Senest har et væld af store skriverkarle sammen lanceret podcasten Libero. Det er lutter dygtige navne som Jonathan Wilson, Rory Smith, Miguel Delaney, James Horncastle, John Brewin, Jack Pitt-Brooke og Tariq Panja, der står bag, og de kan ikke alle sammen være med hver gang, så der roteres på skift, hvilket allerede har afstedkommet et relativt stort bagkatalog. Skynd dig at komme med, mens det stadig er friskt.

Den sidste anbefaling lander i samme boldgade, men dog på skrift. Rigtig meget handler som tidligere nævnt om klub-VM i de her dage, og det gør også en uforholdsmæssig stor porten af den journalistik, jeg forbruger. Det mest ambitiøse sportsmedieprojekt i nyere tid, The Athletic, har været forudseende og begyndte allerede sidste år at styrke deres tilstedeværelse med journalister i USA inden klub-VM og næste års VM. De er også førende på at dække klub-VM. De har lige begået noget, som man kan undre sig over ikke rigtig eksisterede i forvejen: Et stort portræt af FIFA-præsident Gianni Infantino.

Som afrunding på denne udgave af Sportsbrevet Calcio vil jeg bare ganske kort sige tak, fordi du læser med. Den første udgave bragte lidt over 100 abonnementer, hvilket jeg er enormt taknemmelig for. Hvis du fortsat kan lide det, du læser, må du gerne dele Sportsbrevet Calcio på sociale medier eller tippe en ven, der kunne have interesse. Men den største støtte er i bund og grund den tid, du bruger på at læse med. Tak!

1. https://www.theguardian.com/sport/2023/jun/30/the-enhanced-games-a-drugs-olympics-where-cheaters-can-prosper

2. https://radio4.dk/podcasts/det-lille-felt/dopingprofessoren-og-de-nye-dopede-olympiske-lege

3. https://www.theguardian.com/australia-news/2024/feb/09/australian-swimmer-james-magnussen-enhanced-games-drug-taking

4. https://www.nytimes.com/2024/08/28/magazine/prospera-honduras-crypto.html

5. https://www.theguardian.com/australia-news/2020/jan/24/australian-who-helped-peter-thiel-bankrupt-gawker-sues-ex-business-partner

6. https://www.enhanced.com/series-b

7

8. https://www.foxsports.com.au/olympics/swimming-2025-james-magnussen-reveals-body-growth-for-enhanced-games-50m-world-record-attempt-used-ped-drugs-and-gained-20kg/news-story/2c361eb6a79429c7dec0898a6f5aabbf

9. https://www.sportschau.de/doping/german-blood-doping-ring-accomplice-a-major-figure-in-cycling,radsport-windschatten-aderlass-text-1-englisch-100.html

10. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-pre-tour-doping-story/id1655210692?i=1000714257067

11. https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/er-kulilte-det-nye-epo-her-er-eksperternes-dom/10459948

12. https://radio4.dk/podcasts/sportsugen-med-claus-elgaard/specialudgave-er-sporten-blevet-syg

13. https://x.com/NicklasDegn/status/1938472037778968863

14. https://www.blick.ch/sport/fussball/frauen-fussball/frauen-nati/haeme-nach-1-7-gegen-u15-nati-stars-muessen-kommentare-deaktivieren-id20993231.html

15. https://nicklasdegn.substack.com/p/et-sportsbrev-til-tiden

16. https://www.bbc.com/sport/football/articles/c74z8v15g8eo

17. https://www.spillemyndigheden.dk/uploads/2022-05/Pr%C3%A6valensunders%C3%B8gelse%20af%20pengespil%20og%20ludomani%20i%20Danmark%202021_%20sammendrag%20af%20rapport.pdf

18. https://x.com/NicklasDegn/status/1938588935321456777