Mellem flygtninge og Freiburg: En træner og en mand med sine meningers mod
Af Nicklas Degn — 16. maj 2020
Freiburg im Breisgau i det sydvestlige Tyskland, der er omgivet af bjerg- og skovområdet Schwarzwald - den store sorte skov. Foto: Dave Small (via Unsplash).
Christian Streich er den længst siddende træner i den tyske Bundesliga, selvom han råder over en lille klub, der har for vane at have røven i vandskorpen. Men det er ikke det eneste, der skiller Streich ud fra sine kolleger.
En udbredt holdning blandt fodboldfans og -iagttagere dikterer, at sporten og politik ikke bør blandes sammen. En øvelse, der med oliesheiker og diktaturprægede landes meget aktuelle økonomiske indtog i vestlig fodbold, synes sværere og sværere at trumfe igennem. Ikke desto mindre ses det ofte, at sportens egne aktører gentager mantraet, når de gang på gang stilles overfor sportens monetære udvikling. Måske fordi de rent faktisk mener det, måske fordi det efterhånden synes at være det nemme og rigtige svar.
Christian Streich skiller sig ud. Den 54-årige sydtysker har som få taget den platform, han jævnligt får stillet til rådighed som træner i den tyske Bundesliga, til sig og går ikke af vejen for at servere en politisk bandbulle ind i de mikrofoner, der ellers som regel har for vane at høre, at omstillingerne var gode, og at kampene bliver taget en ad gangen.
Det er således sjældent, at en fodboldkamp fra den næstbedste tyske række når de store europæiske sportsspalter, og særligt ikke, når indholdet intet har at gøre med spillet på banen, men det var tilfældet i september 2015. Christian Streichs meningers mod vakte så meget opmærksomhed, at engelske The Guardian følte sig nødsaget til at rapportere om presseseancen forud for 2. Bundesliga-kampen mellem Streichs Freiburg og Arminia Bielefeld. Foran en pressevæg prydet af logoer fra Opel, Nike og den tyske mejerigigant Ehrmann, lagde Streich holdopstillinger og taktiske dessinger til en side og lod i stedet de fremmødte journalister delagtiggøre i Streichs holdning til flygtningesituationen, der på det tidspunkt var et af de varmeste politiske emner i Tyskland.
”De lande, der har det fornødne finansielle råderum, bør give væsentlig mere humanitær hjælp,” indledte Streich sin otte minutter lange enetale om sin holdning til situationen, der blev en fortale for at tage mere kærkomment imod flygtninge end hvad der på det tidspunkt gjorde sig gældende, ifølge Streich.
Optrinnet vakte opsigt og gjorde Streich til en træner, der blev holdt øje med blandt fodbold- og sportsmedier uden for Tyskland. Streich havde holdninger. Senere viste det sig også, at han besad trænerevner, der bar underdoggen Freiburg til en etableret plads i Bundesligaen. Sydtyskeren Streich skulle vise sig at blive en god historie med flere lag.
Spillernes mand
At Streich skulle ende med at blive Bundesliga-træner var ellers ikke noget, der lå i kortene. Ikke engang internt i klubben lå det tilsyneladende lige for.
”Nej, det tænkte jeg ikke over, at han skulle blive. Vi havde vores diskussioner. Han er en speciel type. En meget atypisk træner på mange måder, men han passer ind i Freiburg og den måde, de gerne vil agere på som klub,” fortæller Tommy Bechmann der er en af få danske fodboldspillere, der har arbejdet tæt sammen med Christian Streich. Det gjorde den pensionerede danske angriber i sine tre år i Freiburg fra 2008 til 2011, da Streich stadig var U19-træner. Når Bechmann og andre A-holdsspillere vidste, at de ikke skulle være en del af startopstillingen i en Bundesliga-kamp, trænede de forud for kampen sammen med en flok U19-spillere under supervision af Streich. Og trods sit åbne menneskesyn kunne Streich sagtens styre den blandede gruppe af erfarne og kåde, unge spillere med hård hånd.
”Vi lavede ofte indlægsøvelser, hvor nogle U19-spillere skulle slå indlæggene. Hvis de indlæg ikke lå lige i hovederne på angriberne hver gang, så svinede ham dem til. Han var efter dem. Virkelig efter de unge spillere. Jeg spurgte ham en dag, hvorfor han var så hård ved dem. Hans argument var, at hvis de ikke kunne arbejde under pres til træning, så ville de ikke kunne gøre det i en Bundesliga-kamp foran 30.000 tilskuere. Det gav jo egentlig fin mening, og det er en meget tysk tilgang. Han er meget firkantet på nogle punkter. Men de unge spillere elskede ham. Jeg tror, at når først han får et hold ind under vingerne, så er han også deres mand. Det kan man se i Tyskland og i Freiburg nu, hvor han efterhånden har været i 20 år. Spillerne kan godt lide ham. Det er ham, der står i første linje, når der sker noget. Han står foran holdet. Det tror jeg, de sætter stor pris på,” vurderer Tommy Bechmann.
“Han er en speciel type. En meget atypisk træner på mange måder, men han passer ind i Freiburg og den måde, de gerne vil agere på som klub”
Et halvt år efter Tommy Bechmann forlod Freiburg og vendte hjem til Danmark, tog Christian Streich skridtet op og blev cheftræner for Freiburgs A-hold. Et job, han har bestredet lige siden, og som med over otte år på bagen gør ham til den længst siddende af alle de nuværende trænere i Bundesligaen. Sidder han kontrakten ud, når han i sommeren 2021 meget tæt på at runde 10 år i jobbet, hvilket er en anden sjælden bedrift i en fodboldverden, hvor cheftrænere, nærmest uanset niveau, lever en nomadetilværelse. I Bundesligaen skifter lige knap halvdelen af holdene i gennemsnit træner mindst en gang i sæsonen. I den engelske Premier League holder en cheftræner i gennemsnit under to år i jobbet.
Det er selvfølgelig primært Christian Streichs evner nær kridtstregen på fodboldbanen, der har gjort ham langtidsholdbar, men spørgsmålet er, om han kunne gøre det i en hvilken som helst anden klub. Freiburg er således Streichs hjerteklub. Han er født i Weil am Rhein få kilometer fra grænsen til såvel Schweiz som Frankrig og med kun en times kørsel til Freiburg im Breisgau, hvor klubben har hjemme. Han nåede at repræsentere klubben som aktiv spiller i 80’erne, og har haft samtlige sine trænergerninger fra akademitræner over U19-træner til assistenttræner og nu cheftræner i SC Freiburg. Og så passer mennesket Streich ind klubben og byen.
”Han er meget minimalistisk. Han har ikke behov for de store ting. Han cyklede til træning og var ikke sådan en, der kom i en stor bil. Det gør han sådan set stadig ikke, det er stadig på cykel til træning. Freiburg er også en grøn klub generelt. Området dernede er meget grønt og miljøvenligt, og folk tænker meget over miljøet. Det gør han også. På den måde passer han godt ind i deres profil. Og sådan har han altid været,” siger Tommy Bechmann.
I december rundede Christian Streich 300 kampe i spidsen for SC Freiburg. Klubben ligger atter fint til i den bedste halvdel af Bundsliga-tabellen til trods for et sportsligt budget, der år efter år hører til blandt rækkens tre laveste. Spørgsmålet er nu, om der er endnu mere i vente fra Christian Streich. Både på og uden for kridtstregerne.
